Uvished skaber utryghed

Mit helbred er fortsat ikke i orden. Jeg har været til alverdens undersøgelser på hospitalet og hos lægen. Lige nu er status, at jeg stort set ingen jern har i min krop, da jeg tilsyneladende ikke optager det, sådan som man skal. Det betyder, at der med stor sandsynlighed er noget galt med mine tarme. Der er ridset tre senarier op for mig: Betændelse i tarmen, en polyp i tarmen eller en svulst.
Sidstnævte er dog forsøgt nedtonet, da det ikke er det, jeg skal bekymre mig om. Men er der noget jeg gør, så er det at bekymre mig. Jeg har haft alverdens utrygge tanker om, hvad der skal ske med mit lille barn, hvis jeg bliver så syg, at jeg ikke skal være her mere. Tankerne fylder meget, de er angstprovokerende og gør intet godt for mig. Så jeg forsøger at skubbe dem væk og have fokus på noget andet. Men uvisheden skaber i den grad utryghed. Og jeg håber ved Gud, at jeg snart hører fra hospitalet, så jeg kan komme til den afgørende undersøgelse.
Som om det ikke var  nok med den slags bekymringer, så har jeg raget en campylobacter-forgiftning til  mig, så igennem næsten tre uger har jeg haft dårlig mave (nu på medicin), og så er jeg bare monster-forkølet. Der er jo ingen tvivl om, at tingene hænger sammen. Som jeg forstår det, betyder jernmangel også, at man mangler de ting i blodet, som er med til at bekæmpe infektioner. Så det er jo nok derfor, at jeg er modtagelig over for alt.
Men madforgiftning, feber og forkølelse kan jeg forholde mig til – det er straks værre med det, der tilsyneladende foregår i mine tarme. Jeg håber, at der snart kommer klarhed over situationen.

3 tanker om "Uvished skaber utryghed"

  1. Pingback: Den dag jeg kom til læge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *