En heldig kartoffel

I lørdags samlede jeg 12 kvinder til brunch – 12 kvinder som på hver deres måde fylder mit hjerte med glæde og begejstring. Tænk sig at være så heldig at kende så mange gode mennesker.

Der blev snakket, der blev grinet, der blev diskuteret, der blev spist og der blev drukket spandevis af kaffe og te suppleret med boblende champagne og juice.

Det kan sgu godt være, at livet giver mig udfordringer, jeg ikke havde forventet – men det giver mig også så mange andre fantastiske ting.

– og jeg er egentligt også ret heldig, fordi jeg har købt mig et par FEDE sandaler fra FLY London.

De er grønne, de er høje og de er mine. Ok, jeg ved godt, at jeg ikke kommer til at gå langt i dem, men for pokker da – jeg kommer til at se tæske smart ud på fødderne, når jeg får dem på. Og en gang imellem er det altså også et behov, der skal imødekommes.

 

Stille start på weekenden

Det var både mørkt og vådt uden for, da jeg stod op klokken meget tidlig i morges. Kan ikke sove længe, desværre. Og i stedet for at lade mig irritere over det, er jeg god til at udnytte de stille morgentimer til hyggelige sysler, mens jeg hører huset vågne langsomt og roligt.  I dag trak jeg i den varme jakke og de gode støvler og trodsede mørke og regn; med hunden i snor gik jeg på en frisk morgentur. Der er en ufattelig stilhed i bymidten sådan en lørdag morgen kl. 7. Betagende stilhed faktisk.

Hjemme igen brugte jeg resterne fra gårsdagens chili con carne til at lave “morgenmads burritos” – er du til chili og varm morgenmad, kan det kun anbefales.

Albert fik en træls start på dagen; hans verden væltede totalt, da hans elskede Noddy-figur mistede hovedet. Figuren med tilhørende bil fik han til jul fra julemanden, og det er den gave, som har gjort størst indtryk. Så stortudende og hiksende sad han bare der og sagde: “Det var jo min gave”. Det gik lige i hjertet på mig, så fluks ind på Amazon og se, hvad jeg kunne gøre. Figuren kan nemlig desværre ikke købes i Danmark. Heldigvis lykkes det at finde en figur – så Noddy-bilen igen kan få en chauffør …

Resten af dagen bliver med et andet fokus; jeg skal til Vejle for at besøge min veninde. GLÆDER mig til en hel dag i godt selskab.

God weekend!

Hvor blev mit sociale liv af

Hey – kommer du til fest i aften? Hey – hvad skal du på lørdag? Skal vi ikke arrangere noget madklub hver uge? Vil du med i biografklub? Skal du med ud at høre musik?

F**K hvor jeg savner den sprudlende iver efter at holde det sociale liv kørende. Ja, jeg ved godt, at mit liv er forandret. Jeg er Brians kone, Alberts mor og alt det der. Men hvem var det lige, der glemte at fortælle mig, at jeg skulle huske at holde GODT fast i nogle af de mange sociale relationer, jeg har haft rundt omkring?

Dagene går. Jeg har det fint. Vi har det godt som familie. Men seriøst så savner jeg et socialt liv, som byder på andet end middage med svigerfamilie og egen familie. Jeg vil have det gode venskab tilbage i mit liv. Altså misforstå mig ikke. Jeg har nogle rigtig gode venner omkring mig. Men vi er alle buret inde i hvert vores hjem, hvor vi forsøger at holde samling på job, fritidsaktiviteter, børn og støvsugning. Og jeg savner, at vi springer ud af de rammer og lader nullermænd være nullermænd og mødes over frikadellevin tirsdag aften og bare er sammen. Ingen strøgne duge er nødvendige. Bare samvær. Hygge og nærvær.

… Hep hep … 2012 kom an. Jeg udfordrer dig – jeg vil have mit sociale liv tilbage.