Her har I mig tilbage …

I går blev jeg ringet op fra et dagblad. Jeg havde glemt at få betalt min regning, fordi girokortet var smuttet. Men det var lidt for pinligt at indrømme, at jeg havde fået smidt et girokort væk. Så jeg kom med en lang forklaring om, at jeg havde været bortrejst og lige var kommet hjem. Derfor havde jeg slet ikke set girokortet. Okay … Mit liv uden filter.

Jeg kunne komme med samme lamme forklaring til, hvorfor jeg ikke har skrevet her. Men sandheden er, at jeg har gået rundt og funderet over, hvad jeg skal med denne her blog. Nu giver jeg det en chance igen; vil forsøge at få mig selv i gear ift. at blogge. For jeg vil faktisk rigtig gerne.

Tiden er nogen gange et problem. Men den må aldrig blive en undskyldning, vel?