Hvornår er man plus size?

Okay – tillad mig at hoppe ud af hverdagsidyllen og den kommende barselsboble. For jeg har lige læst en artikel hos MetroXpress, hvor den aldrende model Suzanne Bjerrehuus kalder en kvinde i helt almindelig størrelse for “plus size”. Det drejer sig om modellen Robyn Lawley.
Åh jeg bliver så træt af den slags kropsfikseret smagsdommeri…

robyn Lawley

Prøv selv at se nærmere på Robyn Lawley – gå til Google og søg på hendes navn. Du vil finde en række skønne fotos af den australske model – er hun plus size?

Det kan godt være, at den omtalte kvinde er større end de fleste ultra tynde modeller. Men gør det hende til plus size? Understreger det normale i hendes størrelse ikke blot det unormale i det skinny look, som visse dele af modeindustrien har forsøgt at prakke os på i årevis?

Jeg er – når min mave ikke er mega-meget gravid – en størrelse 48. Med mave, hofter og lår som ingen kan undgå at lægge mærke til. Når jeg ser modeller, der er flere tøjstørrelser mindre end jeg, kategoriseret som plus size, bliver jeg utilpas. For plus size – det er jo mig, og ikke dem, der er størrelse 40.

På Instagram er jeg stødt på fænomenet “body shaming” – og en række plus size-bloggere, som går forrest for at få kvinder i alle størrelser til at være stolte af deres kroppe og ikke lide af “body shaming”. Hurra for den slags tiltag, for helt ærligt – hvorfor skal vi gemme os, bare fordi vi ikke er størrelse 38 eller 34 for den sags skyld? Hvorfor skal vi finde os i, at nogen kalder kvinder med normal vægt (hvad det så end er) for plus size? Hvorfor bliver vi ved med at finde os i, at de modeller, som viser det tøj, vi skal købe, er både væsentligt yngre end tøjets målgruppe og væsentligt tyndere end nogen af os nogensinde bliver?

Hvornår er man så plus size, hvis man ikke er det, når man som model afviger fra flertallet? Jeg ved det ikke, for faktisk hader jeg ordet plus size – lige så meget som jeg hader “stor pige-mode” og tøj til store piger. Drop det. Jeg er 38 år og går ikke rundt og tænker, jeg er én, der skal købe tøj til store piger. Nej, jeg vil bare gerne købe tøj, jeg kan have min røv i. Uden at blive stigmatiseret. Uden at blive vurderet – vejet og fundet for tung …

Jeg husker fra min tid i Canada og USA (åh det er alt for længe siden), at de velassorterede multibrands-butikker sagtens kunne finde ud af at have tøj til både store, små og dem midt imellem under samme tag. At den udvikling ikke har vundet indpas i Danmark, fatter jeg ikke. Hvor fedt er det for mig og andre i størrelse 48 at gå på shopping med vores veninder i størrelse 40, når vi ikke kan købe tøj i de samme butikker? Ufedt – er svaret.

Så …

Lad os for pokker blive enige om, at modellernes kropsmål ikke er et ideal, vi skal stræbe efter – og en kvinde med naturlige kurver er ikke plus size. Uanset hvad en tidligere model måtte mene …