Når kroppen siger fra

Morbus Bechterew kom på weekend-visit

Når man som jeg lever med en kronisk sygdom, som fra tid til anden hvæsser én direkte op i ansigtet, så lærer man at håndtere smerte på en måde, jeg for bare fire år siden ikke troede muligt.

kronisk gigtsygdom morbus bechterew

Men … jeg bliver alligevel overrasket gang på gang, når min krop gør mig opmærksom på, at noget rører på sig. Således også her i fredags, hvor jeg valgte at overhøre signalerne og gennemførte en maratondag i høje hæle og habitjakke.

Morbus Bechterew, som min sygdom hedder, skal ikke bestemme over mig. Men jeg skal blive bedre til at mærke efter og lytte til de signaler, min krop sender. Havde jeg gjort det, var jeg måske sluppet fra at spilde en weekend på at have så mange smerter, at søvn, træning og varmtvandsbassin sammen med en lind strøm af gigtmedicin og andet smertestillende har været eneste måde at eksistere på. Heldigvis havde vi ingen vilde weekendplaner. Vasketøjet har fået lov at vente og det samme har rengøringen. I stedet har jeg nydt godt af varmepude, træning (og nej, jeg har hverken været på den store klinge eller løftet 100 kilo. Men har gennemført mit eget træningsprogram, som tager hensyn til min sygdom og støtter mig dér, hvor det er nødvendigt) en god seng med rent sengetøj og en skøn mand, som har taget hånd om alt det praktiske.

 

Netflix blev vores redning

I aftes endte hele familien i den store seng i soveværelset med Netflix på iPad’en tunet ind på Charlie og Chokoladefabrikken. Så hvad der virkelig var en træls dag, endte så hyggeligt med hjemmebiograf i sengen. At vi først kom i gang med at se film kl. 20, og at Albert dermed kom alt, alt for sent i seng, er en helt anden snak. Men vi hyggede os – og har I dag været et par timer i svømmehallen. Det handler om at få det bedste ud af situationen. Selv om det kan være svært at få øje på det fantastiske ved sygdom og elendighed.

Træningen skal i system igen

Men … Morbus Bechterew følger mig resten af mit liv. Og det eneste jeg kan gøre er at forsøge at være på forkant og ikke lade sygdommen få magten. Det plejer jeg at være god til. Men efter operationen i sommer har jeg været for dårlig til at komme til regelmæssig træning. Der er kontant afregning på den konto. Morbus Bechterew kræver træning. Hele tiden. Så … min plan for næste uge? At få sat min træning i system igen. Fordi jeg kan. Og fordi jeg skal!