Og her et år efter … sådan cirka

Man ved, man er en blogger med for lidt tid, når ….

Seneste indlæg er 10 måneder gammelt

Når ens bio-tekst fortæller, ens alder er 38 og at der er en lillebror i vente i sommeren 2014.

Eller også ved man, at man er mor til to aktive drenge og indehaver af et krævende fuldtidsjob og derfor har for lidt tid til at få alle de små historier ud på bloggen.

Men jeg savner at skrive. Om stort og småt. Så hvem ved … måske bliver det mere regelmæssigt det indhold, der kommer her …

Og måske er det her bare et udslag i overspringshandlinger, fordi jeg sad og shoppede gaver online – og i øvrigt ghostshoppede alverdens lækre ting til mig selv også inde på Feelunique.com – men altså … jeg forsøger at holde nice to have-indkøbene på et minimum. Og selvom en ny lipgloss, en lækker creme og en kropsolie er rar at få hjem til alt det andet, der står i badeværelsesskabet, så er det svært at overbevise nogen om, at det er need to have …

Need to have var det til gengæld, at jeg fik shoppet noget til min kære mand, som snart fylder år. Og han ønsker sig … tra-da … dufte. Selvom vi skal handle lokalt, hvis vi ønsker butikker, så må jeg bare sige, at min politiske korrekte holdninger kan være på et meget lille sted, når jeg kan få dobbelt så meget duft til det samme beløb – kom igen Matas!

Nå men og så var det så, at jeg shoppede – og så gav Feelunique mig en mulighed for, at du kan handle med 15 procent rabat – det er vel et slags affiliatelink i teknisk forstand. For hvis du trykker på det link her og handler – ja så får jeg 5 britiske pund sat ind på en “Feelunique-opsparing”. Det er vist højst 25 pund, der må komme derind og stå – og når nu man ved, at valutakursen i England er raslet ned, ja så er der stadig lang vej til, at jeg med god samvittighed kan indløse min ghost-shopping-bag …

Med et styk 2-årig ramt af ørepine, en mand med maveonde og en 8-årige der hoster – og ja mig selv lagt ned af mathed i alle celler, så er der vist her kl. 20.57 kun at sige: GODNAT!

 

Orange Drops

Mine negle har fået ny kulør. De er blevet orange. Noget måtte der til – jeg trængte til kulør på tilværelsen og et afbræk i alt det sorte tøj. Orange er allesteder i øjeblikket, og kigger man på Pantones farveskala til Spring 2012, er den orange-tone døbt Tangerine Tango.

Orange Drop - neglelak fra GOSH

Min neglelak fra GOSH hedder Orange Drops, og hvis du lige ser bort fra mine korte, tykke fingre, så må du da indrømme, at det er en rimelig sej farve, ikke? 😉

Egentligt er jeg bare pjattet med OPI-neglelak, men på min hurtige rundtur i Matas, var det altså GOSH, jeg fik med mig hjem.