Tag mit Lego og lad det vandre

I øjeblikket rykker vi for vildt på genbrugsfronten: Gammelt babytøj bliver solgt, vinterjakker skifter ejer, og Lego går fra den ene lille barnehånd til den næste.

Når man bliver fem år, så er Duplo Lego ikke helt så sjovt længere. Derfor har Albert været i gang med at rydde op i sin store skuffe med Duplo. Det helt fantastiske er, at jeg har solgt nogle af de store, gode ting fra Duplo, sådan at en anden dreng nu får glæde af tankbiler, skruetrækkere, politibiler og Lynet McQueen.

Billigt Lego i Bilka

Albert – ja han er klar til de små Lego-klodser og har kastet sin kærlighed på Lego City. Jeg var heldig, at jeg tidligere på året købte noget BILLIGT Lego City i Bilka under udsalg. Så jeg slog en handel af med knægten: Du giver mig dit Duplo Lego og så får du Lego City-ting af mig … Ja, lidt bestikkelse skulle der til. Den dag jeg købte de to kasser Lego City, var Albert faktisk med mig i Bilka – du kender det måske; søndag eftermiddag og endelig er der tid til at handle ind. Og med udsigt til at møde Ulven Billie, tager Albert gerne med på tur i Bilka. Selv er jeg faktisk ikke så begejstret for at handle. Men det er et nødvendigt onde. Men tilbage til indkøbet: Da vi kommer til kassen, og jeg lægger de to mindre kasser Lego City op på båndet, spørger Albert selvfølgelig, hvem de er til.

Her blev gode råd dyre. Og jeg tvivler på, han helt troede mig, da jeg sagde: De er til en dreng, der hedder Alfred.

Hallo … hvor kom det lige fra? Nå men vi kom da hjem fra Bilka med Lego, som han glemte alt om … ind til jeg fandt den ene kasse frem i lørdags: En brandbil. Lykken var gjort.

Gode tilbud på Ninjago Lego

Det er siden gået op for mig, at Bilka med jævne mellemrum har Lego på tilbud. Og med både en fem-års fødselsdag og en jul coming up holder jeg øje med priserne, når de går ned. Hos Bilka.dk faldt jeg i dag over nedsat Lego Ninjago.

70500 LEGO Ninjago Kais ildrobot

Denne Lego Ninjago-figur er fra 6 år. Mon et styk 5-årig dreng, som lige har fået øje på de små legoklodser er for lille til at lege med den?

Albert har snakket både om det og Lego Chima, meeeen … vi forældre holder stædigt fast i, at det lige i første omgang er Lego City, der passer til en 5-årig. Men så er det jo heldigt, man har nogle fætre, som er lidt ældre, og som har Ninjago og Chima Lego man kan låne, når man ses …

Og … trommehvirvel … Jeg har samlet en politi-atv og en firhjulstrækker i Lego. Stolt mor! 😉

Dette indlæg er sponsoreret. Men ord, tanker og meninger er mine egne!

 

Stille start på weekenden

Det var både mørkt og vådt uden for, da jeg stod op klokken meget tidlig i morges. Kan ikke sove længe, desværre. Og i stedet for at lade mig irritere over det, er jeg god til at udnytte de stille morgentimer til hyggelige sysler, mens jeg hører huset vågne langsomt og roligt.  I dag trak jeg i den varme jakke og de gode støvler og trodsede mørke og regn; med hunden i snor gik jeg på en frisk morgentur. Der er en ufattelig stilhed i bymidten sådan en lørdag morgen kl. 7. Betagende stilhed faktisk.

Hjemme igen brugte jeg resterne fra gårsdagens chili con carne til at lave “morgenmads burritos” – er du til chili og varm morgenmad, kan det kun anbefales.

Albert fik en træls start på dagen; hans verden væltede totalt, da hans elskede Noddy-figur mistede hovedet. Figuren med tilhørende bil fik han til jul fra julemanden, og det er den gave, som har gjort størst indtryk. Så stortudende og hiksende sad han bare der og sagde: “Det var jo min gave”. Det gik lige i hjertet på mig, så fluks ind på Amazon og se, hvad jeg kunne gøre. Figuren kan nemlig desværre ikke købes i Danmark. Heldigvis lykkes det at finde en figur – så Noddy-bilen igen kan få en chauffør …

Resten af dagen bliver med et andet fokus; jeg skal til Vejle for at besøge min veninde. GLÆDER mig til en hel dag i godt selskab.

God weekend!