#nissedør

For første gang i mange år har vi et kalenderlys, som faktisk står i en form for dekoration. Lavet af den seks-årige og farmor til et arrangement i sfo’en. Lidt julepynt er tilfældigt sat ind på den sparsomme plads … hos os er det jul, som det plejer. Lidt rødt, lidt gran, lidt lys og masser af hygge.

Godt der var en farmor, der kunne hjælpe den seks-årige med at lave en dekoration. At lyset så allerede er brændt for langt ned, er en helt anden snak som handler om radiatorer, som ikke varmede og et iskoldt hus ... Men så kom der en vvs'er og fik styr på det ...

Godt der var en farmor, der kunne hjælpe den seks-årige med at lave en dekoration. At lyset så allerede er brændt for langt ned, er en helt anden snak som handler om radiatorer, som ikke varmede og et iskoldt hus … Men så kom der en vvs’er og fik styr på det …

En tur på Instagram kan hurtigt give en præstationsangst, for jeg skal da lige love for at “krea-damerne” går amok i nisser, dekorationer og pynt. Søg bare på #nissedør og se fotos i hobetal af små døre, små træsko osv – de små nisser er ved at overtage adskillige husstande i det ganske, danske land. Oh skræk og rædsel …

Julen – ja vi må vel til det …

Julen har bragt … velsignet bud eller rend mig i traditionerne?

Der er næppe noget, vi kan være mere uenige om end julen og hvordan det hele skal være, for at julen er helt perfekt. Hver familie har sine traditioner, og det der med at holde juleaften sammen, er vel noget nær det sidste vi gør, når vi får kæreste – eller?

Jeg husker i hvert fald stadig, hvordan det var, da jeg første gang skulle holde jul med min svigerfamilie UDEN min egen familie. Det var bare ikke helt rigtigt. Ikke at det var en dårlig juleaften – det var bare ikke som det plejer. Nogen gange er “plejer” faktisk ret god at holde fast i – indrømmet.

Nå … men nu har vi jo fået børn, og der er holdt adskillige jul med vores respektive familier. Men de seneste tre juleaftener har vi holdt hjemme i vores eget hus. Vi tog en beslutning den gang – en fælles beslutning om, at nu ville vi skabe vores egne traditioner. For vores lille familie. Og selvom det betyder, at vi nogle år kun er os selv, så er det drøn-hyggeligt og værdifuldt for os. Jo, jo der er nogen, som ser skævt til vores valg og undrer sig. Men det tager vi med. For vi ved jo, at vi gør det, der føles rigtigt for os.

julepynt

De seneste år har jeg flettet stjerner i stor stil. Men har ikke rigtig brugt dem til noget. Et hus på 100 kvadratmeter levner ikke plads til meget pynt, og hvis vi kommer mere på juletræet, så knækker grenene. I år vil jeg dog finde plads til jule-glitter-glimmer-stads, som børnene og jeg laver.

Men noget af det, jeg (vi) ikke rigtig har fået sat på skinner er at skabe traditioner gennem december med vores børn. Jo, jo der er kalender og besøg af julemanden. Men jeg drømmer jo om søndage fyldt med klippe-klister-glimmer-lim og julestads i lange baner. Det er bare som om, at dagene forsvinder mellem hænderne på os, når vi er i julemåneden. I år vil jeg det anderledes. Jeg mener … jeg er på barsel og har jo al den tid i verden, jeg har brug for … sådan da. Så en af de kommende dage vil jeg ud og købe ind til jule-glimmer-glitter-stads, og så skal den snart seks-årige og jeg klippe-klistre og gøre klar allerede i november. Se det lyder da som en plan, gør det ikke?

Jeg mangler bare lige nogle gode ideer til, hvad vi skal lave – som man kan lave med baby on the side og en på det tidspunkt seks-årig.

Mor, findes der kun en julemand?

Julen falder tidligt i år. Åbenbart. I hvert fald var der bjældeklang og julemand i et eller andet børneprogram på Ramasjang her fra den tidlige morgenstund. Og så faldt spørgsmålet: Mor, findes der kun en julemand?

Tænke, tænke, tænke … hvad svarer jeg nu? Uden at lyve og uden at den næsten seks-årige mister troen på den hyggelige julemand.

En slurk af min kaffe og så svarede jeg, det bedste, jeg kunne:

Det ved jeg ikke …

 

 

Jul i eget hjem

Når det bliver jul, så bliver det sne. Det siger min søn. Jeg håber, at han har ret.

Flot, hvidt dalende sne fra 23. december og et par dage frem. Men ikke mere end at bedsteforældre og andet godtfolk kan finde frem til julefest. Ih jeg glæder mig – næsten som et lille barn. For første gang siden Alberts fødsel skal vi holde jul hjemme. Nu er han tre år, og nu er det tiden, at vi skaber vores egne traditioner.

Holder du jul hjemme hos dig selv?