Ingen Formland, ingen koncert – men alt for meget børnesygdom

Så gik der tid med det ….

Den helt store børnefri-weekend røg i svinget – ingen teater tur, ingen koncert med gode venner og ingen Formlandbesøg i dag.

Hvorfor?

Tja – den 2-årige er IGEN syg. Denne gang mellemørebetændelse. Her på tredje pincillin-forsøg, ser det ud til, at det går til leve-siden. Men nu har han så også været syg 8 dage – og dvs. at han inden for 4 uger, har været syg i mere end 14 dage.

Det er en fase. Det er en fase. Jeg hører det messende budskab, mens jeg hælder den ene kop kaffe efter den anden ned. Egne behov er sat til side, for når børn er syge, er der kun en ting der dur: Forældre. Så min kære mand og jeg har virkelig været på overarbejde: To fuldtidsjob er passet på skift, den 8-årige er nok blevet lidt overset. Men vi satser på, at der nu bliver plads og rum til alles behov. Øverst på min ønskeseddel står – udover raske børn og nattesøvn – tid til træning. I den sidste uge er det kun blevet til en gang træning. Og det er for lidt for min slatne kontor-krop!

Barnedåb, bolig og beskidte gulve

Er du klar over, hvor beskidte gulve man kan få, når man har travlt med at købe ny bolig, planlægge barnedåb og lige skal passe sit job og i øvrigt har to drenge, som slæber sand ind i huset som var de blevet bedt om at tømme Sahara?
Hvis du er i tvivl – de gulve kan blive meget beskidte. Og det begynder at blive pinligt,når  det kravlende barn får en jævn grå tone på sine ben, når han kravler, og ens egne fødder er tættere på sort end hudfarvet efter en dag i bare tæer indendøre. 

Mit liv uden filter …

 Sand, sand, sand. 

Jamen halløj hverdag – mens vi venter på Croozer Kid 1

Hold da fast. Jeg skal lige love for, at hverdagen har ramt os med et brag.

6.20: Bip, bip, bip
Op – hurtigt bad.
6.28: Baby vil op.
6.28: Med vådt hår tripper man ind og forsøger at give en sut og få ro, mens man overvejer, hvordan man når at få tøj på, før begge børn er vågne.
6.29: Nå … tøjet må vente. Der er en tung tisseble, der skal af og noget nattøj, der skal skiftes ud med rent, friskt tøj. Nå for søren … dynen er våd – ej, det er natbukserne også. Nå .. af med sengetøj og babyens nattøj.
6.34: Endelig kan baby blive skiftet. Det er lidt koldt at stå og trippe med det våde håndklæde som eneste påklædning.
6.38: Hurtigt i noget tøj.
6.40: Kalde på det ældste barn. Finde tøj til ham. Kalde igen. Alt imens man går ned ad trappen for at gå i køkkenet og lave havregrød til yngstebarnet.

Ja – du kender det jo. Den minutiøse planlægning – der er ikke meget, der skal skride, før alle kommer lidt for sent ud af døren.
På mandag begynder Baby G. i dagpleje. Vi har vente LÆNGE på den plads. Nu er den her. Og det bliver godt. Men hold nu da op, hvor er det ambivalent at sende sin “bette” baby (ja, ja mega store 10 kilos baby) i dagpleje. Velkommen til mange, mange års institutionsliv min dreng.

Nå men jeg har også fået job. Så vi skal ud af døren på et bestemt tidspunkt alle sammen. En i skole, andre på job og en i dagpleje. Min opgave er at få ældste barnet i skole og afleveret den lille i dagpleje. På cykel. Det er fint nok. Køreturen er ikke lang. Men det er lidt frem og tilbage. Vi har investeret i en mindre karat til baby G. Han skal jo fragtes ordenligt frem og tilbage uanset vejret. Så … jeg har købt en børnecontainer til cyklen. Sådan en Croozer Kid 1. Overvejede længe om jeg bare skulle købe en billig en i et supermarked eller en billig og brugt en via en af de mange salgssites på nettet. Men vi endte med at gøre kort proces. Sikkerhed og brugervenlighed er vigtigt. Og med Croozer Kid 1 fr vi også leveret en ekstra sidde-beskytter til mindre børn. Jeg glæder mig da egentligt helt til at prøve at cykle med den.

Jeg er hverken sponsoret eller støttet af Croozer Kid eller ladcyklen. dk - jeg er bare meget forventningsfuld og glæder mig til at haspe vognen på min cykel og transportere min yngste søn i dagpleje. I egen karet.

Jeg er hverken sponsoret eller støttet af Croozer Kid eller ladcyklen. dk – jeg er bare meget forventningsfuld og glæder mig til at haspe vognen på min cykel og transportere min yngste søn i dagpleje. I egen karet.

Det bliver vel ca. kl. 7.45 jeg træder i pedalerne og fragter Baby G. afsted.

Velkommen hverdag. Jeg holder af dig. Men jeg skal lige finde ud af dig, for du har ændret dig en smule.

Lønmodtager igen

Jeg har sagt ja til et job. Et fast lønmodtagerjob. 37 timer pr. uge. Fast løn. Ingen hurlumhej …
Jeg begynder i det nye job samme dato, som mit firma går ind i sit sjette år. Det kan jeg vælge at dvæle lidt ved – eller jeg kan glæde mig til alt det nye, der kommer til at ske.

Småbørnslivet passer ikke med et liv som selvstændig. Ikke for mig i hvert fald. Jeg og min familie har brug for lidt mere ro på de indre linjer – og jeg GLÆDER mig som en sindsyg til at få kollegaer igen.

Og hvem ved … måske levner den nye tilværelse med dagplejebarn, skolebarn og to fuldtidsjob også plads til, at jeg kan genoptage mit blogging sådan rigtigt … man har jo lov at håbe.

Hvordan gør I det … ?!

Håret er sat, makeuppen er perfekt. Tøjet er strøget. Overskuddet stråler ud af dem. Alle de andre mødre med mere end et barn. Jeg ser dem dagligt. Og jeg undres. Hvordan gør I det?

Er mit hår sat, er det nødtørftigt samlet i en hestehale – min daglige makeup begrænser sig til lidt strøg med mineralpudder og mascara. Mit strygejern har ikke været tændt i flere måneder, og det eneste jeg føler, jeg udstråler er desperation og manglende søvn. En gang var jeg en af de andre. Med et barn og kæmpe overskud.

Jeg elsker begge mine børn herfra og helt op til månen. Men jeg hader, at jeg ikke har fået min søvn i så lang tid, at jeg er stoppet med at tælle. Min krop skriger på søvn – ikke på hvile en time her eller der, men på sammenhængende nattesøvn. Poserne under mine øjne er ved at antage samme størrelse som de store blå indkøbsposer fra Ikea.

Kan man miste sig selv, når søvnen forsvinder?

Hvordan overlever man uden sammenhængende søvn?

Hvornår begynder baby G – nu 8 måneder – at sove mere end en time ad gangen?

Hvordan, hvorfor, hvornår – hvad gør I andre ….

Hvornår må man skyde en hund?

40 minutter. Det er den tid, der går, fra Baby G er faldet i søvn i sin barnevogn, til han giver lyd første gang. Det kræver lige 5-10 minutters gåtur, vippen med vognen osv, før han sover videre. Er man heldig, sover han resten af sin lur uden problemer.
Men når bag-boen har en sindsyg køter, som gør og gør og gør – så går der maks. 10 minutter. Hvorfor skal den hund ud, hver eneste gang mit barn skal stå under halvtaget for at sove? Og nej – jeg kan jo ikke stille ham andre steder, for vi har ikke andre steder.

Så … hvornår må man skyde en hund?

IMG_6154.JPG

ROOOLIG nu – jeg skyder jo ikke den hund, vel … jeg er jo et hunde-menneske, men jeg er bare overhovedet ikke fan af det kræ, som gør som en gal, når jeg skal have ro, fordi min baby sover.

Verdens bedste blog, eller …

Verdens bedste blog. Hvem vil ikke gerne eje den? Jeg må jo vist bare tilstå, at jeg ikke kandiderer til den titel med mine manglende indlæg her på bloggen. Men nogen gange sniger virkeligheden sig ind og overtager. Således blev et dårligt øje afløst af baby indlagt på sygehus med RS-virus, stort barn med snot og mand med influenza. Men så blev det jul. Alle var raske. Og havde brug for tid. Sammen. Uden bloggen.

I dag er juleferien slut for den seks-årige, som igen er tilbage i skolen, og baby G og jeg vil forsøge at finde tilbage til vores barsels-hverdag. Selv om jeg fik mange gode gaver til jul, ønsker jeg mig fortsat mere søvn til baby G. Men det er og bliver en kedelig historie at fortælle.

Med erkendelsen af at verdens bedste blog ikke er her på sitet, ønsker jeg et godt nytår til dig, der læser med. Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt år – nye muligheder og nye oplevelser venter. Sæt i gang!

November, november, november

Gråt i gråt. I bogstavelig forstand. Jeg har fået regnbuehindebetændelse. Og mit syn er sløret. Et gråt felt marcherer hen over synsfeltet på mit venstre øje. Det bliver godt igen. Det ved jeg. Men lige nu er alt bare gråt i gråt. Der er gået november i mit øje …

Året har 16 måneder, skrev Henrik Nordbrandt – og det passer vist meget godt lige nu og her …

Året har 16 måneder, November
December, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september,
oktober, november, november, november, november

 

Hakkebøf og karry – duften af en gåtur

Novembers mørke har lagt sig som en tæt dyne ned over land og by. Gadelampernes søjleformede spot lyser fortov og gader op pletvist. Vinden griber fat i barnevognens regnslag og vugger i kraftige stød baby til ro. I min lomme holder Endomondo styr på, hvor langt vi går. Rundt i byens huse sørger elektrisk lys for oplyste glaspartier, mens varme stearinlys lyser hjørner af vinduer op. Aber i træ, glasklokker og stribede keramikvaser – side om side med PH-lamper og lysestager i stål. Det er dansk design, der pryder vindueskarmene. Og jeg kan ikke lade være at lure. Her på byens fine gade med de store villaer, er store malerier med til at pynte op. Som pigen med svovlstikkerne går jeg rundt og sniger mig til at se ind ad vinduerne. Nikke anerkendende, når jeg ser den træabe, jeg selv holder så meget af – spærre øjnene overrasket op, når jeg får øje på plastikdimser, som ikke passer ind. Ser misundeligt på farvestrålende malerier, som lader Poul Pava meget tilbage at ønske. Midt i alt det rigtige, det fine og det pæne blander sig duften af aftensmad. Den ene familie skal have hakkebøf. Naboerne er mere til indisk inspireret mad at dømme på duften af karry. Længere henne ad gaden serveres der snart hvidløgskrydret mad. På overfladen er meget det samme. Men madduften fortæller mig, at intet alligevel er ens. Provinsen i november er hverken spændende som en metropol eller sexet som en storby – men i de små køkkener er fantasien i frit spil. Familier drømmer sig tilbage til ferier på andre kontinenter – andre får nostalgiske flashbacks til bedstemors køkken mens en tredje bare skal have den middag overstået, så de kan få børnene i seng. Gætter jeg. Mens jeg går. Så min baby kan sove. Og jeg kan komme hjem og få aftensmad.

Duften af en gåtur …

Lørdag et sted i Danmark

Klokken 7.30 gik den ikke længere. Jeg måtte op. Baby G krævede sin mors mælkebuffet og gad ikke længere indtage den lunkne mælk i liggende position. Så her er en mor nødt til at gøre det, en mor må gøre. Men efter en nat med ualmindeligt lidt søvn – og nej, det skyldes ikke en festlig j-dag, desværre – føltes 7.30 som tortur mod min krop og hjerne. Men op kom jeg. Baby fik mad og jeg et langt, varmt bad. En halv kop kaffe og lidt morgenmad senere, stoppede jeg en grumpy baby i vognen og gik ud i den kølige formiddagsluft. Knapt var vi ude fra matriklen, før Baby G snork sov. Heldigvis.

Jeg satte kursen mod først Bilka – jo, jo livet i provinsen går heftigt for sig sådan en lørdag formiddag. Her fik jeg købt en kalender til hhv. mand og store dreng. Derefter var jeg en tur i Matas. Overvejede et øjeblik at forkæle mig selv med en adventskalender – er i den grad en sucker for luksus, hudpleje, kosmetik og “self pampering”. Men … jeg besindede mig og trak en pose mandelmel ned fra hylden og gik mod kassen. Med mig hjem fik jeg i øvrigt også tre skønne ting fra Club Matas. Endelig en kundeklub man kan forstå – saml point og indløs til lækre, valgfrie produkter.

Hvad gør en mor, når hun har mange point på kontoen? Hun indløser til et baby-spisesæt fra Nuby, en drikkeflaske fra Dopper (ja den er faktisk til mig selv, for jeg mangler en god flaske til vand, når jeg er ude at gå lange ture med barnevognen – og smart nok kan låget bruges som et glas på fod, så man kan måske også snige noget koldt hvidvin i flasken, skulle man en dag få brug for det ;-)) og en body balm fra Rudolph Care.

IMG_5892IMG_5891 Jeg har aldrig haft hudplejeprodukter fra Rudolph Care, men jeg har hørt meget om dem og ser dem rost mange steder. Så nu må jeg prøve og se, om jeg også bliver begejstret.

IMG_5890

Støtter meget gerne op om ting, der er produceret og fundet på hjemme i vores egen andedam – sagde hende, der også køber produkter i Frankrig, Tyskland, England og hvor det nu ellers lige betaler sig. Man er vel jyde og skal have maksimalt udbytte for sine penge …

Nu sidder jeg her foran skærmen – om lidt tror jeg, jeg laver en kop tiltrængt kaffe. Den snart seks-årige er til børnefødselsdag, så jeg har lige knap 4 timer, før jeg skal være på som serviceorgan for begge drenge – min mand skal på job. Satser lidt på, jeg kan overtale den store til en gang Netflix-film under tæpper på sofaen. Så ser du … det kan da godt være, jeg ikke kom til J-dag, men dagen derpå er jeg nøjagtig lige så træt, sukker- og salt-hungrende som havde jeg været ude det halve af natten og indtaget øl i stride strømme.  Skål og skide være med det 🙂