En tur i Sdr. Anlæg

Man kan jo enten sætte sig og ned og hyle i sit stille sind over, at påsken 2017 ikke har budt på solskin og varmegrader, som har tilladt bare arme og solstrejf i ansigtet. Men man kan også hoppe i det lune overtrækstøj og trodse vådt græs og kulde … det gjorde vi langfredag, og det blev til nogle hyggelige timer i Sdr. Anlæg i Herning. Her er ænder i søen, spirende grønt, som vidner om, at varmen er på vej, legeplads for store og små, tarzanbane for de modige og skønne stier for os, der bare vil slentre og lade tankerne bundfælde sig.

Jeg elsker, at min by giver mig den slags muligheder. At jeg kan tage mine drenge med på tur – at vi kan få en oplevelse lige her, hvor vi bor.

Godt nytår

31. december.

Nogen snakker om den dato hele året, for nytårsaften er årets fest. Sådan har det også været for mig en gang. Men de seneste år har jeg brugt årets sidste aften på langt mere rolig og sentimental vis; blot min mand og jeg. Nu er tosomheden udvidet til tre-enigheden men det ændrer ikke på konceptet. Vores nytårsaften består af ro – ro til god mad, gode drikke, god snak, gode tanker og gode grin. Jeg kan godt se, at andre kigger lidt sært på mig, når jeg fortæller, at vi intet skal nytårsaften ud over at være hjemme. Men det er jo også forkert, at vi intet skal. Nøjagtig som de, der går til stor fest, tager vi vores pæne tøj på, sørger for at håret er sat, spiser ualmindelig god og hjemmelavet mad, lytter til musik, tager en svingom, når klokken slår 12. Vores nytår er vel i bund og grund essensen af nærvær og tilstedeværelse. Vi har den aften ikke brug for mange andre udover os selv og hinanden.

Dagen i dag er kommet lidt for hektisk i gang, for Albert har selvfølgelig holdt sig selv og os vågne det halve af natten. Det sker sjældent, så vi kan ikke tillade os at klage. Vores dagsplan indbefatter i stedet en middagslur. Og den skal være god og lang. Arh … jeg glæder mig allerede.

Og jeg glæder mig til at tage et nyt år i brug. Det her 2011 begynder at føles en anelse slidt.

GODT NYTÅR!