Baby, barsel og business

Kan man kombinere et liv som selvstændig erhvervsdrivende med moderskab? Går baby, barsel og business hånd i hånd?

Der er vist ingen facitliste med det helt rigtige svar på det spørgsmål. Og det har også været – ja det er det jo faktisk stadig – svært at finde ud af, hvordan ligningen bedst går op.

Jeg tror ikke, jeg kan finde ud af at arbejde med en nyfødt på armene. Til gengæld ved jeg, at jeg er skide god til baby og barsel og den uforudsigelighed, der er indbygget i de første spæde måneder. På femte år er jeg god til at være selvstændig og lede mig selv. I min bevidsthed er baby og moderskab meget vigtigere for mig end mit arbejdsliv. Min kommende søn skal have den bedste og mest rolige start på livet – nøjagtig som storebroren fik det. Så jeg går på barsel – uden løn – i en periode. Hvor lang tid ved jeg ikke. Da jeg blev gravid, tænkte jeg, at jeg da klart ville være på barsel så længe som muligt. Det er trods alt sidste gang, jeg oplever den mulighed.

Men nu, hvor barselsperioden nærmer sig, kan jeg godt mærke, at det der med at lukke ned, sende opgaver videre og takke nej til tilbud er svært. Jeg er i mit femte år som selvstændig. Min indsats lønner sig nu. Strategisk er det ualmindeligt dumt at lukke ned for at gå på barsel. Menneskeligt tror jeg på, det er det bedste – for mig.

Til gengæld er jeg nu åben over for muligheden for, at min barsel ikke skal være strukket ud over et år (sidste gang afviklede jeg cirka 9-10 måneder). Jeg ved det ikke. For er der en ting, jeg ved, så er det, at livet med en baby ikke kan planlægges. Og derfor giver jeg også vævende svar, når jeg bliver spurgt: Hvad gør du så med barsel og din business?

Svaret er – jeg går på barsel. Og så må tiden vise, hvad der sker med min business. Uanset hvor meget hjerteblod, der er lagt i mit firma, så er det trods alt bare et arbejde – barsel er en investering i min søns liv.

Men svært, det er det. Og reglerne er ret rigide, så der er no way back – det er enten eller.

Som en strandet hval – 50 dage til termin

Som med et trylleslag er min krop tung, øm og ikke indstillet på at lave ret meget fysisk.
Maven er tung, mine lunger er presset til en side, og mavesækken får daglige skub og puf, som giver en ualmindelig træls halsbrand, når det er sengetid. Fingre og fødder er ømme af lidt for meget væske. Elendighed på elendighed kan du nok forstå 😉
Jeg har 50 dage tilbage til forventet termin, og jeg begynder i den grad at glæde mig til at slippe af med den store babyhule og i stedet får en baby i mine arme. Den romantiske forestilling om graviditeten jeg måske har haft, er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Når det er sagt, så skal jeg vist ikke brokke mig, for jeg er faktisk god til at være gravid denne gang. Der er ingen større komplikationer, trods de skavanker jeg ellers er udstyret med. Fantastisk – og det skal jeg lige huske mig selv på, når jeg her kl. 19.45 er gået i min seng og ligger og småsludrer med den fem-årige, som synes, han skal sove på en madras på gulvet i soveværelset. Alle dagens små historier kommer som regel frem her ved aftentide, og det er hyggeligt lige at få styr på stort og småt fra dagen – mens vi lytter til den musikliste, han selv har sammensat. Der er alt fra Buster med Nanna, Ud under åben himmel med Tøsedrengene til Rasmus Seebachs Øde ø og Elisabeth med sangen om De røde gummistøvler. Alsidig … 🙂

Nå men i disse dage er jeg ved at pakke mit kontor ned. Det der med at være selvstændig og på vej på barsel er specielt. Det må jeg brygge et indlæg om en af dagene, for det fylder ualmindelig meget i mine tanker, må jeg erkende. Også meget mere end jeg havde troet. Men fra 1. juni er mit kontor igen hjemme i privaten, og så er der ca. 2 uger til jeg går på barsel. Så kan jeg for alvor lade mig falde tilbage i den bløde seng som en strandet hval …

20140526-194211.jpg

Som en strandet hval ligger jeg og slapper af i min seng og nyder, at jeg har muligheden for at hæve både hoved- og fodende. Elevationsseng for the win!

Jeg har smidt min vielsesring

Vielsesringen røg ud da vandet satte ind

Tag den ring og lad den vandre …

Min vielsesring vandrer ingen steder i øjeblikket. Den ligger gemt langt væk fra det, der nu er blevet til deciderede pølsefingre. Altså jeg har virkelig store fingre i forvejen, og min vielsesring er indkøbt på et tidspunkt, hvor jeg stadig led af post-graviditets-størrelse. Faktisk er den samme størrelse som min mands ring. Og ved du hvad … jeg husker stadig hvor pinligt det var, at jeg så skulle betale et tillæg, fordi det var en “herrestørrelse”. Muligvis er jeg den eneste i Herning og omegn med så store fingre, men … det kunne også være, at den pågældende guldsmed skulle få justeret på sit servicebegreb. Anyway … Jeg har ikke købt vielsesring siden. Af gode grunde. Men nu har jeg lagt min vielsesring langt væk, for jeg må bare sande, at med temperaturer over 20 grader, vand i kroppen og en voksende baby på 33. uge i mavsen, så er det for risikabelt at bære ringen. Jeg har stået en aften og bakset med koldt vand og sæbe for at få ringen til at glide noget der kunne minde om ubesværet af min finger. Den aften fik jeg svedperler på panden og gik lettere i panik, for tænk om jeg aldrig kunne få min ring af og skulle have nogen til at hente en boltsaks for at klippe den over – ja mindre værktøj kan vel næppe bruges til SÅ stor en fingerring 😉

Nå men vielsesringen er smidt, vandet er for alvor ankommet, og det giver ualmindeligt store fingre, tykke tæer og grimme ankler. Inden maj er blevet til juni har jeg nok lår i skoene og har affundet mig med, at mit fodtøj frem til fødslen hverken er petit eller pænt …

Jeg var ved at lure på gamle billeder på min computer - så jeg vil spare jer for et foto af mine store hænder uden vielsesring og i stedet vise et foto fra min forårshave - et billede som ikke er helt nyt, men jeg bliver lidt glad i låget af de fine farver i stedmoderblomsten. Hvis du har det som jeg, så bliver du helt nostalgisk, når du lurer på gamle billeder. Jeg fandt fra Alberts fødsel og første år - fra højtider og ferier. Men billeder fra vores bryllup har jeg desværre ingen af, da de lå på en computer, som blev ramt af virus. Og ja - det har jeg/vi lært af ...

Jeg var ved at lure på gamle billeder på min computer – så jeg vil spare jer for et foto af mine store hænder uden vielsesring og i stedet vise et foto fra min forårshave – et billede som ikke er helt nyt, men jeg bliver lidt glad i låget af de fine farver i stedmoderblomsten. Hvis du har det som jeg, så bliver du helt nostalgisk, når du lurer på gamle billeder. Jeg fandt fra Alberts fødsel og første år – fra højtider og ferier. Men billeder fra vores bryllup har jeg desværre ingen af, da de lå på en computer, som blev ramt af virus. Og ja – det har jeg/vi lært af …

Thaimassage og muligheden for at ligge på maven

Forleden var jeg til massage – ikke den vanlige slags hos fysioterapeuten men hos en thai-massør, som havde gjort klar til mig på den fantastiske massagebriks med hul til mave og bryst. Hold nu fast hvor var det rart at ligge på maven … jeg overvejede, om jeg mon kunne leje briksen med hjem sådan et par timer hver dag – bare for at ligge på maven og strække ud i ryggen …

Thaimassage, røgelse og plastiksandaler

Da jeg kom til klinikken, var jeg lidt om ikke utryg så i hvert fald betænkelig ved, hvad det mon egentligt var, jeg havde bestilt tid til. Duften af røgelse ramte mine næsebor i det øjeblik, jeg trådte ind. Den søde, parfumerede duft i selskab med de påkrævede h2o-sandaler, som jeg skulle iføre mig ved døren, virkede på sin vis ret absurd. Jeg mener – plastiksandaler rimer bare slet ikke på afslapning og wellness, vel?

thaimassage

Thaimassage hos Suwipa i Herning viste sig at være det helt rigtige for min (belastede) gravide krop. Det lilla univers og de kyndige massørtricks gav 60 minutters fred fra hverdagens stres og jag. Tiltrængt. Og jeg gør det snart igen.

 Value for money

60 minutters massage fik jeg. For 350 kroner. Jeg begriber ikke, hvordan massøren kan tjene penge på det. Men som kunde var det helt fantastisk. Og helt vildt grænseoverskridende. For jeg skal da lige love for, at massøren fik skubbet rundt med muskler og væv alle steder på min krop. Det var vel kun mit skridt og min mave, som gik fri. Mine arme blev lagt i positioner, jeg ikke har haft i dem før, og mine benmuskler fik tæsk som havde de mobbet et uskyldigt barn i skolegården. Jeg indrømmer – det gjorde ind imellem liiiidt ondt. Men for sørensen da hvor gjorde det også godt. Med ødemer i fødder og ben og en mega-øm lænd og bækken-region er jeg slet ikke i tvivl om, at massagen er god for mig.

Og næste gang jeg skal derned, bliver jeg ikke forskrækket, når den lille vimse massør pludselig springer op på briksen for at bruge arme og albuer som massageredskaber …

For en næste gang det bliver der helt sikkert. Thaimassage er faktisk slet ikke så ringe, må jeg sande.

Og der blev shoppet igennem …

Er du klar over, hvor træt en hval-størrelse gravid kan blive af at være på shopping en hel dag? Nå ikke – jamen så lad mig fortælle dig, at det kan man – læs jeg – blive MEGET træt af. Men for syv søren da hvor har vi haft en hyggelig tur til Neumünster i Tyskland, hvor vi gik shop-amok i McArthur Glen Designer Outlet.

20140505-092519.jpg

Det kræver sin kvinde at pakke en toilettaske til en kort weekendtur …

20140505-092533.jpg

Perlende vand i et smukt glas – det er da også lidt festligt 😉

Og havde en ikke haft størrelse af hval, havde der været endnu flere poser at slæbe på. Men jeg begrænsede mig og købte faktisk overhovedet intet til mig selv. Til gengæld et par Converse-sko til min mand, labert tøj fra Petit Bateau til lillebror og skønt shortssæt fra Desigual til den kommende storebror.

På hotellet Altes Stahlwerk blev vi kræset om med god mad og skønne omgivelser. De rå elementer fra det gamle stålværk var smukt bevaret – lilla var den gennemgående farve midt i det rå jern, stål og beton. Og vi fik snakket. Sladret. Grinet og slappet af. Set tv-serier en masse og sov begge dage før midnat. Til gengæld var vi begge dage de første spisende gæster i morgenmadsrestauranten. Op og have noget ud af dagen – når A-mennesker er på tur.

Det er ikke sidste gang, jeg besøger Neumünster og outletcentret. Det ligger blot en times kørsel fra grænsen, og skal man handle mange dele til garderoben, er der gode penge at spare … og hvad der er sparet, er jo som bekendt tjent, ikke?

20140505-092543.jpg

Morgenkåbe kan også bruges om aftenen …

20140505-092557.jpg

Venteområdet i den såkaldte “day spa” – som hverken bød på vand eller bobler. Men sauna og diverse ansigtsbehandlinger, pedicure, manicure og massage. Jeg fik en skøn pedicure uden overhovedet at have fødderne i vand. Det var en anderledes oplevelse.

20140505-092605.jpg

Grafitti var et gennemgående element på Altes Stahlwerk. Vi boede på værelse 515 på fjerde sal.

 

20140505-092627.jpg

En mascarponetærte med appelsin og mandelis. Skøn dessert på Altes Stahlwerk. Og lige en tilpas størrelse selvom en is-spiser som mig godt kunne have klaret en kugle is mere 😉

20140505-092638.jpg

Morgenmaden blev serveret på et tableau af gamle paller.

 

29+0 – en statusrapport

29+0. Så gik jeg ind i 30. uge af graviditeten. Og her følger en kort statusrapport …

Vægtstigning – ligger fortsat på ca. 7 kilo. I den graviditets-app, jeg har på telefonen, fremgår det, at jeg fra 29+0 og resten af graviditeten kan se frem til en ugentlig vægtøgning på ½ kilo. Det skal blive løgn, skal det! 🙂

Humør – er godt. Ser ud til de værste hormonelle udfald er væk …

Helbred – jeg har det fint. Men er begyndt at have tiltagende smerter i hofte og bækken. Om det er graviditeten eller min gigtsygdom, som giver lyd, ved jeg ikke. Men jeg har droslet lidt ned på mit arbejde af samme årsag. Og det har været godt.

Glucosebelastning – jeg gik igennem den uden problemer. SÅ fantastisk. Sidste gang ramte jeg  ud på den forkerte side, og det gav flere lægebesøg, scanninger og en frygtelig igangsættelse af fødslen. Det ser jeg alt sammen ud til at undgå denne gang. Jeg er taknemmelig!

Babyen – har det godt. Livlig aktivitet. Har hovedet øverst. Og blev forleden anslået til ca. 1300-1400 gram. Så det er helt efter bogen.

Motion – jeg forsøger at cykle hver dag nu, for det er den motionsform, som er nemmest for mig. Derudover vandgymnastik en gang hver uge.

Væske i kroppen – varmen er fantastisk. Men den er medvirkende til, at ødemerne stille og roligt har fundet vej til mig. Så venepumpeøvelser og massage er på agendaen.

Tænk sig … ca. 10 uger igen til længe ventede lillebror kommer ud til sine forældre og sin storebror. Sidstnævnte glæder sig simpelt hen så meget efterhånden, at han er ved at miste tålmodigheden. Både fordi han glæder sig til at holde sin lillebror, kysse og ae ham – men også fordi han glæder sig til sin storebror-gave, som han nu har bestemt gerne må være noget LEGO Ninjago.

26+0 – en statusrapport

Blodtryk: 110/70.

Vægtstigning: 7 kilo.

Glukosebelastning: Undgår jeg ikke efter påske.

Almen tilstand: OK. Men bliver hurtigt træt.

Kost: Har uvurderlig hjælp fra skønne Majbritt aka. Frk. Skrump og sammen får vi mig tilbage på ret kurs, så vægtstigningen ikke bliver markant større. Og nej, inden du går i “ej, hun må da ikke være på slankekur-mode”, så bare rolig: Det er jeg heller ikke. Men jeg skruer i en periode helt op for protein og fedt og ned for kulhydraterne, da det er det, der er bedst for mig og min krop pt. og dermed bedst for min baby.

Motion: Vandgymnastik med høj bølgegang på grund af de mange gravide hver uge. Cykelture, når det ikke regner, korte gåture og så skal jeg have lidt mere gang i min kettlebell, for den er godt selskab, når der er dømt tv-aften.

26+0 – og der er 14 uger tilbage til forventet termin. Tiden flyver afsted. Og jeg har flaksende sommerfugle i maven. Glæder mig meget til at blive mor til to. Med alt hvad det indebærer …

 

 

Fornægtelsens time – hvordan en træstamme kan få en til at ændre kurs

Nå men en enkelt skader vel ikke …

Og her taler vi ikke om mundfulde rødvin eller et enkelt lille stykke chokolade. Nej, der er tale om store, fuldfede træstammer, som ville kunne præstere åreringe på størrelse med tekopper, hvis de blev savet over.

En enkelt skader vel ikke …

Det gør den vel heller ikke. Men når nu man (ja, her burde stå jeg, men lidt afstandstagen er nødvendigt, så man …) forsøger at undgå alt for meget sukkerhysteri, unødvendig vægtstigning og dårligt humør, så er sådan en træstamme unægtelig ikke det rigtige valg. Men fornægtelsen har indfundet sig. Og lige præcis i dag som bare har været alt for hektisk og alt for træls med træthed og hovedpine (suk … mit stofskifte er gået i back-gear, og det sætter sine spor – gad vide om jeg kan skyde skylden for træstammen på det manglende stofskifte?), var en træstamme den eneste rigtige løsning. Altså lige ind til nu hvor sukkermassen har vandret rundt i min krop og udløst en luft-alarm.

Det er vist meget godt, jeg har booket en Skype-samtale med min skønne diætist i næste uge, for ellers går det her da helt galt for mig. Træstammer – kunne de da ikke også bare lade være at smage så godt?

Nå men da jeg var ude at hamstre den store, fuldfede træstamme, købte jeg også masser af grønt, så i morgen er der en ny dag, hvor jeg kan forsøge at undgå sukkerfælden … Altså lige på nær, at der kommer gæster og der er indkøbt lækkerier, der flyder med sukker i den anledning. Gad vide, hvad der skete? Træstammen fik mig til at ændre kurs. Mig, der har været så afvendt fra sukker, at det ikke rørte mig det mindste at undgå det, er mere eller mindre fanget igen.

Jeg satser på, det ringer ud fra fornægtelsens time lige om lidt, så jeg kan tage en pause og gå ind til den time, hvor det handler om min sundhed.

 

23. uge og på størrelse med en hval

“Hvor ser du godt ud”.
Øh jo tak da.
Pause og let forvirring i mit hoved. Ser godt ud? Jeg er mildest talt kæmpe-stor. Men en rund mave er åbenbart mere smuk end en slatten en ag slagsen. Jeg skal vænne mig til, at maven tiltrækker sig opmærksomhed.
Er i dag gået ind i 23. uge. Jeg har taget seks (!!!) kilo på. To for mange ifht. tabellen for os med BMI i den høje ende. Jeg har vist slækket lidt for meget på kosten. Men er så småt ved at vende tilbage i rette spor.
Heldigvis er jeg fortsat mobil. Cykler glad og gerne nu solen titter frem, er til vandgymnastik – juhu det er godt – og kæmper stadig med min squat challenge. Mangler 80 for at nå mit mål om 180 i dag … crazy. Af og til viser plukveeerne sig. En lille reminder om at tage et hvil. Humøret er højt. Men følelserne hænger stadig uden på tøjet. Meget lidt skal der til, før jeg bliver ramt af våde øjne. Det er ikke rationelt. Og pokkers besværligt når min mascara ikke er vandfast …

Men 17 uger tilbage. Juli er ikke længere SÅ langt væk.

Den gravide snart mor til to drømmer om …

For nylig så jeg et indlæg hos Cand. Mor, hvor hun viste de ting, hun ville købe, hvis hun ventede en lille ny. Og det har jeg ladet mig inspirere af, for selvom det er barn nummer to, jeg venter, er der mange ting, vi ikke har mere – det er trods alt seks år siden, jeg sidst var gravid, og mange ting er røget til genbrug, solgt eller foræret væk.

En barnevogn har vi. En kæmpestor Basson. I brun. Den kan sagtens bruges til endnu et barn. Det er nok med barnevognskøb som med det første huskøb. Man aner reelt ikke, hvad man har brug for – så man hører på andres erfaringer og køber ud fra det. Da vi købte barnevogn til Albert, var mit største kriterium, at den skulle være så lang som mulig. Det havde jeg ladet mig fortælle var godt ift. udendørs middagslur. Og så nægtede jeg at købe Emmaljunga, fordi jeg ikke ville lægge under for det hysteri, der i hvert fald den gang var omkring dét mærke … Basson-vognen har været rigtig god. Men den er tung at slå sammen, løfte og få i bilen eksempelvis. Og med en Morbus Bechterew-diagnose har det været nødvendigt at investere i en ekstra vogn – en kombivogn. Valget faldt på en tysk model (Hartan Sprint), som vi købte i Flensburg forleden – fantastisk service i butikken. Og så er priserne gode.

Nå men tilbage til de ting, jeg har luret lidt på at få anskaffet mig, før lillebror melder sin ankomst …

ting til baby

diverse produktfotos er lånt fra forhandlernes websites jf. links nedenunder. Hvis du ikke ønsker, jeg viser dit foto, så giv lyd og jeg vil straks fjerne det.

1. Pusletaske fra ByStrom. Min svigermor vil give mig en ny pusletaske – jo tak da. 🙂 Og jeg har luret lidt på denne Gaida-taske fra ByStrom. Den er godt nok i kunstlæder og ikke rigtig læder. Men det er måske praktisk nok lige i denne her sammenhæng.

2. Dette babysæt med hue, vanter og hagesmæk har jeg set hos Zara. De små hvide vanter er geniale til lillebror, hvis han kommer til at døje med eksem som sin storebror. Med de hvide luffer på om natten undgår man kradsemærker og sår.

3. DooDoo-bamsen har vi gode erfaringer med. Vores førstefødte fik en, da han kom til verden. Den har vi stadig. Men jeg tænker det kunne være hyggeligt at drengene får hver deres. Babysam sælger blandt andet bamsen, som genskaber lyde fra livmoderen. Det virker beroligende på barnet.

4. Sommerfriskt sengetøj fra Holly’s i gult. Det kan købes hos Sovedyret, som er en hyggelig webshop med alt hvad hjertet kan begære af ting til sovesituationen. Vi har meget sengetøj, som er gemt – men jeg må tilstå, at jeg vist bare har brug for (næppe et behov på Maslows behovspyramide …) at købe bar et enkelt nyt sæt.

5. Hos Zara har jeg fundet de her grå haremsbukser, som jeg tænker er gode til et sommerbarn. De fås dog først fra str. 62 – men …. sommeren varer længe i år, tror jeg 😉

Nå ja … stofbleer skal jeg have anskaffet, for vi ejer ikke en eneste. Og stofbleer er noget af det, jeg kan huske, man ikke må gå ned på. Og så lige en madras til liften. Så er vi vist godt nok kørende. Tøj i str. 56 har vi ikke meget af. Men nogle bodystockings og et enkelt sæt med leggins rækker langt i juli, bilder jeg mig ind. Det skulle også undre mig meget, om ikke der kommer noget småt babytøj dumpende, når lillebror kommer ud til os.