Julemarked i Flensburg

Duften af glühwein, honningkagehjerter bredte sig med duften af gris på pind, friturebagte “æbleskive-kage-tingester”, da vi ramte midten af Flensburg i går. Vi var kørt fra Herning til Flensburg for at opleve det julemarked, som især jeg havde hørt så meget godt om. Men for dælen da …. vi var helt møre, da vi en håndfuld timer senere satte os i bilen for at køre mod nord igen. For Flensburg var – som så mange gange før – en skøn oplevelse. Men i går var der så mange mennesker samlet i de smalle gågader, at det hyggelige og sjove druknede i hele tiden at holde styr på 5-årig. Og han hyggede sig faktisk ikke særlig meget. Til sidst fik han et regulært nedbrud, hvor han råbte og skreg – ville intet. Der var ikke andet at gøre end at tage mod bilen, som holdt parkeret ved Rothe Strasse i Flensburg.

Men er min 5-årig først gået ned på denne her måde, er han ufattelig svær at samle op igen, før han får ro. Så turen til bilen var et helvede. Og da han løb hen over en vej uden at se sig for mens han råbte: Jeg vil bare dø!, kunne jeg have sat mig ned og tudet. For dælen hvor var og er det svært at håndtere de følelsesudbrud. Om jeg begriber, hvor han har fanget, at det med døden nok er den værste trussel at komme med … I brandmandstag fik min mand løftet ham afsted – mens vi mærkede alle de nysgerrige og undrende blikke i vores nakke. Jeg havde lyst til at skrige højt og bede folk holde deres nyfigne blikke hos sig selv.

Da vi endelig nåede bilen, var der ro på situationen igen. Sådan da. Jeg forsøgte at tale med 5-årig om hans opførsel – og i særdeleshed hans udtryk om døden. Jeg kan være bekymret for, han ikke helt forstod, hvad jeg sagde.

Køreturen fra Flensburg til Herning foregik med et stk. barn på bagsædet, som hvert femte minut spurgte: “Er vi snart hjemme” og et par forældre på forsæderne, som bed sig i læberne for ikke at råbe “Så hold dog K***!”

En ting er sikkert, vi har lært noget af turen til Flensburg i går. For det er ikke første gang, vi har oplevet et sådan nedbrud. Og der viser sig nogle fællestræk, når det sker: Alt for mange mennesker på for lidt plads og alt for mange “nej det må du ikke”, “gå ordentligt”, “lad nu være med det” og så videre i den dur. Så julemarked i Flensburg er dæleme hyggeligt – for de voksne. Men det er ikke for nysgerrige 5-årige, som kræver plads og rum.

På onsdag skal jeg alene på overnatningstur med 5-årig, som skal fotograferes til Vores Børn. Jeg har af mange årsager glædet mig til turen. Men med gårsdagens oplevelse in mente kan jeg frygte, hvordan det bliver. Selvom vi har krammet og lovet hinanden, at vi skal holde sammen, når vi er alene på tur – og det betyder, at man ikke må råbe og rende væk.