Jeg ville jo egentligt gerne …

Fortælle jer om den skønne ferie, vi lige er kommet hjem fra. Cypern var for vild. Spies Sunwing Family Resort tog os med storm. Næste skridt er vel grisefest …

Nå men sagen er den, at jeg i dag skal opereres. Min skjoldbruskkirtel skal fjernes, fordi jeg har noget bøvl med mit stofskifte. Om lidt er det forhåbentligt fortid. Jeg bruger morgen- og formiddagstimerne på at trippe nervøst rundt og finde ud af, hvordan jeg bedst her i 11. time ruster mig til operationen. Har god tid til at blive nervøs, for skal først opereres kl. 16.30 – tiden ind til da skal slås ihjel med køreturen til Aarhus, konsultation hos narkose-overlægen og så vel bare lettere apatisk henflydning i en stol.

Vi ses på den anden side. Med et stofskifte som er normalt. Nøj det bliver en fest.

Mexico tog os med storm

Drømmer du om at rejse til Mexico?

Læs her hvordan det gik, da vi i 2007 rejste til Mexico med Spies. Turen hvor hotelkæden tog fusen på os, og vi lærte at sige nej vedholdende og gentagende.

Okay – jeg indrømmer det (hvis det da er noget, der kræver en indrømmelse), jeg elsker at rejse. Lige så snart jeg vender hjem fra en rejse, sidder jeg og tjekker rejsetilbud fra charterselskaberne igen. For ja – jeg er en sucker for charterrejser. Og gerne i den luksuriøse ende af skalaen.

Friværdi gav ferie i Mexico

I 2007 rejste min kæreste – nu er han jo så min mand – og jeg til Mexico. Noget friværdi i vores relativt nyindkøbte hus skulle formøbles. Det var trods alt sjovere at tage ud at rejse end at betale af på murstenene, blev vi enige om. I øvrigt en filosofi vi fortsat lever efter …

Vi valgte at rejse til Playa del Carmen i Mexico. En mindre fiskerby som ligger på Yucatan-halvøen, som er et fladt lavlandsområde, for dem, der interesserer sig for den slags. Det vil sige ingen bjerge men til gengæld kan du se nogle temmelig store pyramider, som indianerne har skabt.

Nå men tilbage til selve rejsen, for man kan vist godt sige, at vi kom af sted på en måde, som ikke helt var planlagt for os. Vores kat løb hjemmefra få timer før vi skulle af sted. Den blev i øvrigt aldrig fundet trods efterlysninger og eftersøgninger. Og som vi sad der i Amsterdam og ventede på det næste fly, blev min kæreste dårligere og dårligere. Influenza. Vi rejste i februar, så det var vel også sæson for forkølelse og feber.

Kombinationen af få timers søvn, fly, bortløben kat og mand ramt af man-flu kunne godt have gjort noget trælst ved mig. Men jeg hang i – for der ventede jo en fantastisk ferie i et område af verden, som jeg aldrig havde oplevet.

Fra Playa del Carmen til Cancun

Vi kom til Playa del Carmen, hvor vi boede på Real Playa del Carmen. Et 3-stjernet hotel som ikke var prangende, men som havde dét, vi havde brug for. Og ja – min hang til totalt luksus var endnu ikke tændt for alvor. Men det skal jeg da lige love for, at den blev.

Real Playa del Carmen med Spies

Foto: www.spies.dk

3-4 dage efter vi ankom til Playa del Carmen, kom vi en eftermiddag tilbage til vores værelse og fandt et venligt brev, fra Real-kædens chef, som tilbød os, at de GRATIS ville opgradere vores hotel. Eneste hage ved det var, at det ikke var i Playa del Carmen med i det kendte ferieområde Cancun, som ligger omkring 50 kilometer fra Playa del Carmen. Som de velopdragne journalister vi er og var, blev vi virkelig mistænksomme. Kunne det være rigtigt, at vi kunne blive opgraderet til fem stjernet hotel. Gratis.
Derfor kontaktede vi Spies’ lokale kontor i Mexico og herfra lød det, at vi sagtens kunne sige ja, for nogen gange fik man det tilbud for at hotelkæden kunne få fyldt værelser op på det fine hotel.

Så vi sagde ja.

Real-kæden ville hente os i taxi et par dage senere – vi havde lige et par udflugter, vi gerne ville på først. Taxaen hentede os en eftermiddag, hvor vi lige var vendt tilbage fra en varm og beskidt udflugt. Vi var mildest talt svedige og med fedtet hår – ikke et par der var værd at vise frem nogen steder.

En time efter stod vi i en hall, som blev kølet ned af air condition. Og knap var vi kommet inden for døren, før den første venlige mexicaner sørgede for at tage vores tasker. Et øjeblik senere blev vi hilst velkomne som var vi kongelige. Buk og nik i følgeskab med et glas sprudlende champagne. Der stod vi -svedige i beskidte tanktops, fedtet hår og udtrådte vandre-sandaler og med rygsæk på. Scenariet var helt forkert. Som da Julia Roberts i Pretty Woman træder ind i de fine modebutikker. Men vi holdt masken. Og lod som om, at vi var helt cool med situationen.

Da vi blev indlogeret i junior suite med havudsigt, gik vi helt amok i hysteriske grin og jubelbrøl. Vi rendte rundt i suiten, som var større end vores hus (ja, ja vi bor også ret småt, men alligevel ….). Badeværelset var så stort, at vi tog billeder af det i vores jublende hysteri …. Brusekabinen var så lang, at hvis vi tabte sæben og forsøgte at samle det op i den anden ende af kabinen, kunne vandet ikke længere ramme balderne på os …

Personalet hilste på os som var vi millionærer. Og vi gik stadig rundt og kunne ikke helt forstå det. All inclusive på et fem stjernet beach resort, som var så overvældende for os – her var personale ansat til kun at optegne mønstre i sandet i de store askebægre.
Vi kunne ikke ønske os mere – ja det skulle da lige være vished for, at vores kat var kommet hjem …

Undrer du dig også over, hvorfor vi som Spies-gæster pludselig gik fra tre til fem stjerner (Spies kategoriserer nu hotellet som fire plus-stjerner) uden ekstra betaling? Så forstår jeg dig godt. Det viste sig da også, at der var en ganske god forklaring.

Gran Caribe Real Resort med Spies

Foto: www.spies.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Real-kæden havde ved siden af Gran Caribe Real Resort i Cancun et nyopført kompleks af time share-lejligheder, og vi blev inviteret over for at se lejlighederne. Hensigten var selvfølgelig – fandt vi ud af – at de ville sælge en time share-bolig til os. Det var her, vi lærte at sige nej. Og argumentere som en rigtig millionær må gøre det: Jeg kan ikke tage den slags beslutninger uden min advokat er til stede.

Vi mødte så mange forskellige mennesker, som udelukkende havde til formål at få os til at sige ja tak til en lejlighed. Når nogen købte – for det var der nogen, der gjorde (typisk amerikanere) – sprang champange-propperne og hola-råbene. Muy, muy bien.
Da vi endte med at sidde over for den øverste salgschef og fortsat fastholdt vores nej på både spansk (tak for at man havde hørt efter i undervisningen på handelsskolen), tysk og engelsk, slap vi. En oplevelse rigere. Og der var ikke senere nogen, der prøvede at sælge os noget som helst. Vi havde jo ikke vores advokat med …

Mexico tog os med storm. Vi havde en fantastisk ferie med delfin-svømmeri, drinks i lange baner, mexicansk mad – the original way – og fascinerende oplevelser ved Maya-indianernes pyramider.

 PS: Jeg ville gerne have vist dig nogle af de skønne fotos, vi tog – mødet med Senor Frog, det mexicanske hav, maden, delfinerne og alt det andet. Men billederne har vi mistet (og ja – nu har vi lært at tage backup af fotos …).
Derfor har jeg lånt to fotos på Spies’ website. Skulle der være problemer med dette, så sig endelig til – for så fjerner jeg dem med det samme!
Indlægget er skrevet i forbindelse med konkurrencen, som Spies holder. Den kan du læse om her.

Ferie man ikke vil hjem fra

Når ferie med familien er en fornøjelse

Ferie med svigerfamilien. Der er dømt ferietid. Tid til sol, kølig hvidvin, swimmingpool, feta og kulhydrater i lange baner. Livet er godt. At rejse er balsam for sjælen.

Vi rejste med Spies til Kipriotis Village i Kos by. Et skønt sted for børnefamilier – og for os som kan lide drinks, der smager af saftevand 😉 Jeg fik på denne ferie genfundet min tidlige ungdoms “isbjørn”-drinks. Åh blåt saftevand … Og så kan man roligt sige, at jeg fik styret min hang til feta. Til hver eneste frokost og aften var der dømt friske tomater, agurker, tzaziki, salatløg og feta en masse.

Grækenland har genfundet sin plads som et godt rejsemål. Kos har i hvert fald vist sig at være godt.

Ferie på Kos

Ferie på Kos - Kipriotis Village med Spies

Harzen med Happy Days

Okay – jeg indrømmer det. Jeg er ikke typen til køreferie til Harzen, hvor indlogeringen foregår på et mindre familie-drevet hotel.

Jeg er meget mere til flyve-ferie til varme, sol, pool og luksuriøse omgivelser.

MEN … jeg har i den seneste uge erkendt, at jeg tog fejl. Jeg er OGSÅ til køreferie til Harzen. Det har været en fantastisk mini-ferie til Braunlage, hvor vi boede på Zur Erholung. Et mindre hotel – ikke særlig rent. Men hyggeligt. Med de nødvendige fornødenheder. Og med god plads; et større areal uden for bød på legeplads, gåture, golfhuller og små gynge-sofaer.

Harzen med Happy Days til Zur Erholung

Vi bestilte turen hos Happy Days; det var ualmindeligt billigt. Og måske kan det endda gøres endnu billigere, hvis man bestiller direkte hos Zur Erholung. Hvis jeg husker korrekt gav vi ca. 2200 for to voksne og et barn for tre overnatninger inkl. morgenmad og aftensmad.

Braunlage er en del af det gamle Østtyskland. Byen ligger i nærheden af Bloksbjerg – Brocken – og med Wurmberg lige i udkanten af byen. Vi tog med damplokomotiv på den historiske jernbane fra Wernigerode Westerntor op til toppen af Brocken.

Wurmberg besteg vi to gange. Begge gange med svævebane. Jeg har højdeskræk. Men min tre-årige charmetrold af en søn fik mig overtalt. To gange. Og jeg overlevede og formåede også at nyde udsigten.

Harzen har været et godt bekendtskab for vores lille familie. Vi vender helt sikkert tilbage. Og er du til vandreture, bjerglandskaber og hyggelig midt-tysk stemning, så bør du unde dig selv et besøg i Harzen. Jeg har besluttet, at næste gang vi kommer på de kanter, skal vi bo i Goslar. En herlig gammel by, som er fyldt med historie, smukke bindingsværkshuse og finurlige figurer på facaderne.