Klub MOJO er på Facebook – ses vi?

Nå men når barnet nu gerne vil sove lidt – yeah! – så kan mor jo lige få tid til at nørde lidt med sin blog og Facebook. Hold nu fast hvor er min computer lidt tændt i forhold til tidligere. Faktisk meget sundt, tænker jeg. Men, men, men … de der nætter, hvor barnet ikke rigtig vil sove, er det nu godt, man kan holde sig vågen mellem ae, vuggen og sukken med at kaste blikket på Facebook og Instragram.

Nu er bloggen her også kommet på Facebook. Jeg tænker, at de to “kanaler” passer godt sammen, og jeg håber, du vil følge med på Facebook – så er du i hvert fald også sikker på, at du hører fra mig, når jeg har noget på hjertet.

Klub MOJO-blog på Facebook – lige her. 

PS: Lige nu er der kun mig, der har klikket “synes godt om” inde på Facebook – lidt sært, ikke? Men øh … det der med at råbe til min egen venneflok på Facebook, at nu piller jeg også i egen navle derinde, det bekommer mig lidt svært. Så hjælp mig med at få flere ind på siden: Del den med dine venner – og for at være ærlig: Det er nok mest kvinder med børn, der gider læse med …

Verdens værste blogger

Jeg kunne begynde at liste alle de dårlige undskyldninger for at forklare, hvorfor jeg pt. er verdens værste blogger, som ikke evner at få skriblet alle de indlæg, som former sig i mit tankecenter. Men det vil jeg lade være med og blot konstatere, at december er kommet og snart gået.

Julen har været hyggelig – vi fik vel sagtens det, som min mand udråbte til at være den bedste juleferie nogensinde. Store ord fra en sinding jyde, ikke?

For mit vedkommende er ferien endnu ikke helt forbi. Den strækker sig faktisk til 6. januar. Og med det sløvsind, der præger mig i øjeblikket, er det vist meget godt.

Men jeg har meget på hjertet. Og jeg håber, at jeg de næste dage stille og roligt kan få taget hul på bloggeriet igen. For verdens værste blogger er ikke en fed titel, vel?

Tør jeg det her … tanker om at blogge

At blogge sig til at være blogger

Jeg underviser andre i at blogge. Jeg ved alt muligt om at blogge. Jeg blogger fagligt om kommunikation, men det er nyt for mig at blogge som Monica på den private og personlige facon. Eller det vil sige – jeg har jo gjort det i flere år. Men i det mere eller mindre skjulte. Faktisk har jeg en gang slettet en blog, jeg skrev gennem mange år. Det fortryder jeg måske nok i dag. Men dén blog blev for privat til at være online.

Men hvad så nu – er jeg blogger her på Klub Mojo?

Min gode ven Katja, som blogger på Pudderdåserne, er som jeg også professionel kommunikatør. Hun skrev forleden et blogindlæg, hvor hun slog på tromme for, at vi, der går i gang med at blogge, agerer professionelt fra begyndelsen. Jeg er enig. Sådan skal du gøre, hvis du vil blogge. Men jeg selv?

For dælen da … det føles lidt uroligt i min mave, når jeg sådan skal præsentere mig selv som Klub Mojo-blogger. Det er vel noget pjat. Jeg skriver for så vidt intet her, som andre ikke må vide – så skulle jeg nok finde mit gamle kladdehæfte frem i stedet. Men det er klart, jeg lige nu balancerer mellem privat og personligt. Jeg skal lige finde min blogge-stil.

At blogge om løst og fast … er det en niche?

Det er jeg på vej til … og udtrykket: Løst og fast fra det vi kalder livet, dækker nok meget godt det, jeg kommer til at beskæftige mig med. Du kommer til at læse om mad, meninger, familier, fremtidsdrømme, stil og oplevelser. Og lidt der imellem. Jeg vil, som du har bemærket også kaste mig ud i at blogge om noget af alt det modetøj, jeg drømmer om og nogen gange også køber. Men jeg kommer næppe til at blive dén bloggertype, som sender en lind strøm af billeder af mig selv i diverse styles. Det er rigtigt for nogen men ikke for mig.

Nå … skal vi lade festen begynde … velkommen til dig, der er her første gang. Og er du her for 12. gang, er du også velkommen 😉

Her har I mig tilbage …

I går blev jeg ringet op fra et dagblad. Jeg havde glemt at få betalt min regning, fordi girokortet var smuttet. Men det var lidt for pinligt at indrømme, at jeg havde fået smidt et girokort væk. Så jeg kom med en lang forklaring om, at jeg havde været bortrejst og lige var kommet hjem. Derfor havde jeg slet ikke set girokortet. Okay … Mit liv uden filter.

Jeg kunne komme med samme lamme forklaring til, hvorfor jeg ikke har skrevet her. Men sandheden er, at jeg har gået rundt og funderet over, hvad jeg skal med denne her blog. Nu giver jeg det en chance igen; vil forsøge at få mig selv i gear ift. at blogge. For jeg vil faktisk rigtig gerne.

Tiden er nogen gange et problem. Men den må aldrig blive en undskyldning, vel?