Kør bil, når du kører bil

Kan vi ikke være enige om, at hvis man har råd til at køre i en kæmpe Mercedes eller en stor Audi, så har man også råd til at installere en dims, så man kan tale i sin mobiltelefon uden at skulle bruge hænderne? Og hvis man kører i en gammel spand, har man stadig penge til overs til et håndfri-sæt, ikke? (ledende spørgsmål, jeg ved det …)

Jeg undres virkelig over, hvor ofte jeg ser bilister sms’e og ringe, mens de er bag rattet i deres bil. Igen i går da jeg var ude at gå med barnevognen, fangede mit blik en mand – pænt klædt på i jakkesæt og stor bil – som talte med telefonen presset ind mod øret og dermed kun en hånd til at styre rattet og de mange hestekræfter. Det går jo nok – jeg skal jo bare lige … Hvem af os har ikke tænkt sådan? Men jeg må tilstå, jeg har meget lidt til overs for folk, som konsekvent bruger tid i bilen til at tale i telefon, hvis de ikke har styr på sikkerheden.

Det tager kun et splitsekund at køre et andet menneske ned. Tænk over det. Et split af et sekund. Det er ikke længe.

I øjeblikket kører en kampagne, som hedder Kør bil, når du kører bil – en kampagne som netop skal få os til at forstå, at vi skal have vores opmærksomhed på trafikken og ikke hverken makeup, telefon eller musikskifte, når vi kører bil. Jeg hepper fra sidelinjen og håber, at kampagnen trænger igennem der, hvor der er behov.

Og skal vi så ikke købe håndfri-sæt i julegave til de mænd og kvinder, vi kender, som bruger tiden på landevejen til at tale i telefon? Kør bil, når du kører bil, kunne vi jo skrive på kortet 😉

Seriøst – det er et splitsekund, der skal til, før noget går galt. Tilbage i 1990erne, da jeg gik på HF, havde jeg job som handicaphjælper for en jævnalderende pige. En sød, sød pige som i et splitsekunds uopmærksomhed strøg ud foran en bus på sin cykel. En svær hjerneskade blev resultatet …

Moraliserende og løftede pegefingre er ikke rigtig mig, hvis jeg skal være ærlig. Men nogen gange er det nok nødvendigt at hæve om ikke pegefingeren så i hvert fald vifte kraftigt med armen og minde om, at sikkerhed i trafikken er et fælles ansvar. Så … kør bil, når du kører bil.

PR-foto fra Sikkertrafik.dk

PR-foto fra Sikkertrafik.dk

Historien om bleer og blomster

Billige bleer giver ret til blomster …

Når man ser et godt tilbud, så er man næsten forpligtet til at dele det, ikke?

I går gik jeg til min lokale ble-pusher – REMA1000 – alene for at hente bleer og få Baby G til at tage en lur i sin barnevogn. Det er i øvrigt det tredje ble-mærke, vi afprøver. Vi begyndte med Pampers, som var det foretrukne mærke til Albert. Men om det er min næse, der er blevet sart, eller der er sket noget med bleerne de seneste seks år, ved jeg ikke. Men fy da føj hvor en stank de Pampers-bleer havde, hver gang der blev tisset i dem. Så … videre til Libero. Man er vel et mærkedyr … haha not! Nå men efter en nat med adskillige tøjskift og et par dage med gennemvædede bukser, parkerede jeg Libero-bleerne på hylden og købte de billige bleer fra REMA. Og ved du hvad – de virker. At de så også kun koster det halve – eller noget – af de andre, er jo kun en ekstra bonus.

Nå – men tilbage til turen til REMA i går. For ved døren blev jeg mødt af smukke, farvestrålende blomster. Som sikkert er bundet og pakket i Polen, siden de kan sælges så billigt (hey – jeg aner ikke, hvor de er bundet, jeg spekulerer, fordi jeg kan huske en blomsterdame en gang fortalte mig, at de billige buketter i supermarkederne ikke var bundet i Danmark – don’t kill me, right?). Men jeg er ikke ud af en uld-kræmmer-familie for ingenting, så langstilkede roser til 35 kroner, kan jeg ikke sige nej til. Uanset hvem der har bundet dem. Især ikke når de er friske og sprøde. Der er noget med blomster – man bliver i så godt humør. Jeg gør i hvert fald.

Billige blomster i REMA1000 - sådan siger man velkommen til kunderne. Mer-salg? Åh ja, det er jeg sikker på :-)

Billige blomster i REMA1000 – sådan siger man velkommen til kunderne. Mer-salg? Åh ja, det er jeg sikker på 🙂

Faktisk drømte jeg i min spæde ungdom om en fremtid som blomsterdekoratør. Jeg tilmeldte mig et aftenskolekursus ud i buket-binding. Alle andre var vel 50 og købte materialer som var de blevet bedt om at bruge al deres friværdi i huset. Jeg var ung, studerende og uden en krone på lommen. Men jeg fik da bundet en buket og en krans – før jeg gik videre til journalistuddannelsen. Nok meget godt … Men det er en helt anden snak.

Julen – ja vi må vel til det …

Julen har bragt … velsignet bud eller rend mig i traditionerne?

Der er næppe noget, vi kan være mere uenige om end julen og hvordan det hele skal være, for at julen er helt perfekt. Hver familie har sine traditioner, og det der med at holde juleaften sammen, er vel noget nær det sidste vi gør, når vi får kæreste – eller?

Jeg husker i hvert fald stadig, hvordan det var, da jeg første gang skulle holde jul med min svigerfamilie UDEN min egen familie. Det var bare ikke helt rigtigt. Ikke at det var en dårlig juleaften – det var bare ikke som det plejer. Nogen gange er “plejer” faktisk ret god at holde fast i – indrømmet.

Nå … men nu har vi jo fået børn, og der er holdt adskillige jul med vores respektive familier. Men de seneste tre juleaftener har vi holdt hjemme i vores eget hus. Vi tog en beslutning den gang – en fælles beslutning om, at nu ville vi skabe vores egne traditioner. For vores lille familie. Og selvom det betyder, at vi nogle år kun er os selv, så er det drøn-hyggeligt og værdifuldt for os. Jo, jo der er nogen, som ser skævt til vores valg og undrer sig. Men det tager vi med. For vi ved jo, at vi gør det, der føles rigtigt for os.

julepynt

De seneste år har jeg flettet stjerner i stor stil. Men har ikke rigtig brugt dem til noget. Et hus på 100 kvadratmeter levner ikke plads til meget pynt, og hvis vi kommer mere på juletræet, så knækker grenene. I år vil jeg dog finde plads til jule-glitter-glimmer-stads, som børnene og jeg laver.

Men noget af det, jeg (vi) ikke rigtig har fået sat på skinner er at skabe traditioner gennem december med vores børn. Jo, jo der er kalender og besøg af julemanden. Men jeg drømmer jo om søndage fyldt med klippe-klister-glimmer-lim og julestads i lange baner. Det er bare som om, at dagene forsvinder mellem hænderne på os, når vi er i julemåneden. I år vil jeg det anderledes. Jeg mener … jeg er på barsel og har jo al den tid i verden, jeg har brug for … sådan da. Så en af de kommende dage vil jeg ud og købe ind til jule-glimmer-glitter-stads, og så skal den snart seks-årige og jeg klippe-klistre og gøre klar allerede i november. Se det lyder da som en plan, gør det ikke?

Jeg mangler bare lige nogle gode ideer til, hvad vi skal lave – som man kan lave med baby on the side og en på det tidspunkt seks-årig.

Nu kan det være nok: Luk munden og let røven

Pu ha … kom til at se mig i et spejl i går. Chok. Ikke bare har min krop ændret sig som følge af graviditeten men den er alt for voluminøs (pænt ord for tyk). Og selvom jeg forsøger at tænke over, hvad jeg stopper indenbords, så går det galt gang på gang.
Jeg ved jo godt, hvad der skal til. Så … nu har jeg lavet en plan for min kost – sat ord på, hvad jeg skal spise.

Det skal simpelt hen være slut med ustabilt blodsukker, oppustet mave, træthed og dårligt humør pga. forkert kost. Så nu skruer jeg ned for stivelsen og op for proteinerne. Det er nemlig det, mi krop har det bedst med. Jeg er fuldt ud bevidst om, jeg fortsat ammer, får for lidt søvn og ikke har et kæmpe overskud. Men jeg bliver led og ked, når jeg ser på min krops forfald. Så nu gør jeg noget ved det. Bare det at jeg ved, jeg gør noget, gør en forskel på det mentale plan.
Konkret mangler jeg 4 kilo for at veje det samme som før graviditeten. Men her vejede jeg også for meget – og var faktisk rigtig godt i gang med en “livsstilsændring” sammen med Majbritt fra Frk. Skrump. Så mit konkrete mål er i første omgang at tabe 15 kilo. Delmålet er fem kilo. Når det er nået, må jeg få et par jeans. Når de 10 kilo er nået, er min belønning en dag i luksus-spa og når de 15 kilo er væk, tager jeg to dage i København for mig selv. Sgu!
Min tidshorisont er lang, for jeg ved, jeg er en langsom taber – så derfor sætter jeg ingen dato på. Men jeg går i gang nu. Så ved du det – og det forpligter også. Jeg gør det – jeg tror på det. Sgu!

IMG_5820.JPG

Er slyngevuggen et mirakel?

En slyngevugge til en søvn-slyngel

Kender du det – du har lagt din baby til at sove og når lige selv at sætte dig i sofaen med en kop kaffe, før baby igen giver lyd. Sådan går det meste af din dag med at prøve at få baby til at sove – for babys skyld og for din, så du kan få hvilet bare lidt.

Kender du det, at dine arme føles lange og trætte, fordi du har båret din baby i søvn flere gange dagligt – som en abeunge har babyen hægtet sig fast på dig – ?

Kender du det, at du er villig til at betale for at få mere end 30 minutters ro i løbet af dagen? At du drømmer om at lægge tøj sammen og vaske op, fordi du så er alene?
Jeg kender det i hvert fald i stor stil.

Baby G fylder 3 måneder i dag. Og jeg har brugt så meget tid på HVER dag at få ham til at sove – at knække koden til søvnen, så han kan finde ud af, hvor rart det er, når man får nok søvn. Jeg har købt en bæresele; og det virker fint. Her falder han gerne i søvn. Men i længden er den for bøvlet for mig, fordi jeg ikke selv kan hvile, når han er på maven af mig – og der er mange ting, jeg ikke kan med ham på maven. Efter flere anbefalinger har vi derfor investeret i en slyngevugge fra Sneglehusets webshop. Med indbygget søvngaranti, forstås. Altså ca. 1.500 kroner kan jo virke som en lille investering, hvis man kan se frem til søvn og ro. Virker den ikke, er skaden jo ikke stor, tænkte vi og bestilte vuggen forleden dag.

For to dage siden ankom den – blev monteret i loftet og …. jeg havde store forventninger til slyngevuggen. Det indrømmer jeg. Hvad skete der? Tja … Baby G skreg som besat, da jeg lagde ham i den. Okay … Ikke en god start. Heller ikke her vil han lægges for så selv at falde i søvn. Men når først han sover, kan jeg fint lægge ham over i slyngevuggen.

Slyngevugge

Han har sovet lure af alt for kort varighed i den – som jeg skriver her, har jeg haft ro i 15 minutter, før jeg måtte have ham op og gå rundt med ham igen – og han har sovet en lur på to timer forleden aften. Her skal nævnes, at jeg løftede ham direkte over i liften, hvor han sover videre til klokken 5 næste dags morgen. Altså i alt 8 timers søvn. Havde jeg da bare selv sovet de timer …
Endnu er jeg ikke overbevist om slyngevuggens mirakuløse evner. Men jeg er fortrøstningsfuld. Dog ikke mere end at hvis de lange lure ikke har indfundet sig inden for den næste uge, så får Sneglehuset vuggen retur. Men … lad os håbe, det ikke går sådan 🙂

Og så er der nok også bare tilbage at affinde sig med, at Baby G kræver nærvær og kropsvarme, når han skal falde i søvn. Jeg forsøger at finde ro omkring det. Forsøger …

PS: Med fare for at jinxe det: I nat sov Baby G seks timer uden afbrydelser fra 23-05. Altså to nætter i streg hvor vi har fået søvn. Jeg aner nye tider …

PPS: Jeg ved, der er mange DIY-løsninger på lignende slyngevugger, hvis du har mod på selv at gå i gang. Google er din ven i den henseende. Men har du det som jeg, har du svært ved at få den lavet selv, fordi dit barn ikke sover … 😉

Kun genier behersker kaos

Vi er, hvis ordsproget holder stik, nogle ganske store genier hjemme hos os … for med kun 105 kvadratmeter fordelt på to etager er der virkelig fyldt godt op med ting, sager og møbler over det hele. Og det på trods af, at vi faktisk jævnligt rydder op, skiller os af med ting, forærer til genbrug og smider ud.

I det kaos er det ofte svært at huske, hvor det nu lige er, at man lagde … eksempelvis barnets vaccinationskort – sit pas eller … Så når vi skal bruge en af de ting, så får jeg svedperler på panden som havde jeg løbet en halvmaraton – for hvor f*nden er de ting henne, når jeg skal bruge dem?  Jeg ved jo godt, at hverken jeg eller min mand har smidt hverken pas eller vaccinationskort ud. Men åbenbart har vi en evne til at gemme tingene så godt, at vi ikke sådan lige kan finde dem, når vi står og har brug for dem. I jagten på at støve dem op, føler jeg mig ikke som et stort geni, det indrømmer jeg blankt. Nå men lige nu ligger vaccinationskort og barnets bog fra sundhedsplejen/lægen for både lillebror og storebror fint på bordet og er klar til Baby G’s første vaccination i morgen – når storebrors også er fundet frem, så er det jo fordi, jeg ikke kunne finde kortet, da han fik sin fem års vaccine for … et år siden.

Endnu en gang har min mand og jeg set hinanden i øjnene og lovet højt og helligt, at NU skal vi også have fundet et godt sted at gemme de ting, så vi altid ved, hvor de er …

Jeg gætter på, jeg om to måneder til fem måneders undersøgelsen hos lægen igen pisker rundt som et hamster i et hjul for at finde vaccinationskort og sundhedsbog.

Alt det jeg kunne have fortalt

Overskrifter er skrevet ind på min mentale harddisk – blogindlæg er forfattet og lagret på samme harddisk. Men de er aldrig kommet fra den mentale verden og ned her på klubmojo.dk. Til stadighed undres jeg over amatør-bloggere (ja, pardon for amatør betegnelsen, men du ved jo nok, hvad jeg mener) har tid til at fotografere hvert et skridt, de tager og skrive indlæg på indlæg om egne tanker, børnenes tøj og hverdag. Hatten af. For jeg må bare sande, at jeg vist aldrig bliver sådan en, der kan blogge på den måde. Altså forstå mig ret. Der er jo ikke en måde, som er den rigtige – der er nøjagtig lige så mange måder, som der er bloggere. For mit vedkommende er bloggen en ventil. Et åndehul. Et sted hvor jeg kan få lidt kreativt ord-afløb – hvor jeg kan holde mine skrivefærdigheder vedlige – og hvor jeg kan sætte den dagsorden, som optager mig i det øjeblik, jeg sætter mig til tasterne.

Nå, men jeg kunne have skrevet et blogindlæg om mine første 2½ time alene uden hverken mand eller børn siden Baby G’s ankomst. Da han var 10 uger smutttede jeg til frisør. Og jeg kan garantere dig for, at det var tiltrængt. De gråhår holdt afdansningsbal i min manke, og min udvoksning var snart så bred, at den kunne minde om en midt-vestjysk motorvej. Det er der nu taget hånd om … 2½ time i frisørens selskab betød så også 2½ time med snak om baby og barsel. Fail … Det må jeg gøre om næste gang og insistere på fred, ro og dameblade.

Jeg kunne have skrevet et indlæg om udfordringerne med at opdrage en snart seks-årig – om håndteringen af søskendejalousi og glæderne ved at få små håndskrevne og tegnede sedler fra selvsamme skønne dreng.

Du kunne også have læst et indlæg om min kamp for at få amning til at fungere. Ja, jeg ammer fortsat. Af og til med en flaske modermælkserstatning som supplement, men … jeg ammer. Og er sådan set lidt stolt over det.

Jeg ville også gerne have sat ord på min egen trang til at komme i gang med at træne min krop igen – at få sundhed i fokus. Men faktum er, at min kettlebell samler støv og jeg har fyldt mig med alt for meget sukker. Men … i dag er der handlet alt det gode, og i morgen begynder jeg på en frisk. For jeg har virkelig behov for at genopfinde mig selv som den sunde udgave, som har fokus på, hvad det er, jeg stopper i munden.

Uge 42 er efterårsferie, så jeg kunne også have skrevet et indlæg om fire dages ferie i Lemvig. Dansk efterår til lyden af bølgerne på Limfjorden. Ikke værst.

efterårsferie 2014

Noget andet, jeg gerne ville have sat ord på, er min mødregruppe. Vi er fire kvinder – alle med store (nogle større end andre) børn og en lille baby. Den yngste af os er i midten af 30’erne og den ældste er i starten af 40’erne. Og hold nu fast hvor har vi det godt sammen. Der bliver talt om alt fra verdenskrige over manglende knibeøvelser til babytøjslagersalg. Tonen er munter og ærlig. Lige min stil!

Og hvorfor er det så, jeg ikke bare har skrevet alle de indlæg? Jeg er trods alt vant til at skrive, og har holdt diverse workshops i kunsten at blogge (som del af personlig branding og markedsføring såkaldt content marketing – men det er da en helt anden snak ….) – hvorfor har jeg ikke bare klikket på tasterne og endt på “udgiv” knappen. Svaret er: Jeg har ikke haft tid. For det er i sandhed et fuldtidsjob at have en baby, som kræver sin mor ikke bare lidt men meget. Hver eneste dag er jeg hoppet under min egen dyne så snart Baby G har lagt sig for natten. For sagen er den, at han ikke sover i lange stræk. Max. 3 timer. Så skal jeg have bare lidt søvn, må jeg gå i seng, når han gør. I dag har jeg dog valgt anderledes. Manden er på job, den store søn sover trygt til lyden af ShuBiDua (Nam, nam er favoritten …), mens Baby G snorker i sin lift på 15. minut henne i sofaen. I dag samler jeg op på hængepartier i min mailboks, skriver på bloggen og får lavet back up af min telefon, så jeg kan få softwaren i den opdateret …

Midt i alt det ståhej, gør jeg mig også tanker om min tilbagevenden til mit arbejde. Altså ikke nu, men snart. Ikke på fuldtid, men på ad hoc-deltid (hvad det så end vil betyde …). Det er der nok et indlæg eller to i, som jeg forhåbentligt snart kan skrive …

Mor, findes der kun en julemand?

Julen falder tidligt i år. Åbenbart. I hvert fald var der bjældeklang og julemand i et eller andet børneprogram på Ramasjang her fra den tidlige morgenstund. Og så faldt spørgsmålet: Mor, findes der kun en julemand?

Tænke, tænke, tænke … hvad svarer jeg nu? Uden at lyve og uden at den næsten seks-årige mister troen på den hyggelige julemand.

En slurk af min kaffe og så svarede jeg, det bedste, jeg kunne:

Det ved jeg ikke …

 

 

Stilhed og stearinlys en septembermorgen

Stille – i de tidlige morgentimer. Jeg har altid nydt stilheden og tiden alene, mens resten af huset fortsat er i drømmeland. Her til morgen er min stille lørdagsopvågning i selskab med den sødeste pludrende baby. Vi burde begge sove. Men det her er faktisk også helt okay. Tændte stearinlys og en himmel som bliver mere og mere lys som dagen vinder frem. Men lige nu er det stearinlysene, som bringer lys i stuen. Mens vandet til dagens første kop te koger – mon ikke vi har får en fin lørdag? Jeg tror det.

IMG_5720.JPG

Hjælpende babyudstyr

Man kan jo sådan set sagtens købe sig fattig i babyudstyr. Jeg og min mand er ikke rigtig typerne, som går amok i unødvendigt babyudstyr. Men … lidt må der selvfølgelig til …

Philips Avent – en babyalarm der virker!

Der var én ting, som jeg bare ville have til baby G – en babyalarm. Til vores første barn havde vi nemlig ikke en alarm – eller det vil sige, vi havde først nogle billige walki-talkie-modeller fra Harald Nyborg, som nogen mente kunne gøre det ud for en alarm. Det kunne det for så vidt også. Men …. den dag jeg hørte stønnende mænd på frekvensen, da jeg kom ud til barnevognen, smed jeg dem ud. Så jeg klarede mig med åbne vinduer og øjne og øre på vagt. Men denne gang ville jeg det anderledes – jeg drømte (og det gør jeg så stadig …) om, at jeg selv kunne tage mig en lur, mens babyen fik sin lur. Så en alarm måtte der til.

Og mine søde forældre forærede os en rigtig fin babyalarm i barselsgave. Vi fik en Philips Avent, som kan alt mulig andet end at rapportere lyd fra barnevogn til forældre. Der er lys og “talk back”-funktion og temperaturmåling. De tre ting har vi sådan set ikke haft brug for – men hvem ved … det kan da godt være, jeg kunne finde på at tale til baby G gennem alarmen, når han bliver lidt større.

Philips Avent babyalarm er rigtig god - men ironisk nok er det, at nu hvor vi har en alarm, har vi en baby, der ikke sover alverden i sin barnevogn ....

Philips Avent babyalarm er rigtig god – men ironisk nok er det, at nu hvor vi har en alarm, har vi en baby, der ikke sover alverden i sin barnevogn ….

Men herfra en anbefaling af alarmen fra Philips Avent – den er rigtig god, synes jeg. Eneste reelle minus er, at den enhed, som skal være ved barnet, fylder ret meget.

Ergobaby sikrer søvnen

Var der en ting, jeg absolut ikke skulle have, så var det en bæresele. Jeg mener – jeg er str. 48 og er stor nok i forvejen. Jeg prøvede en gang en BabyBjørn-sele, da Albert var baby, og den kunne da kun med nød og næppe nå rundt om mig – den slags ydmygelser har jeg ikke haft brug for at gentage. Men … ingen søvn lærer nybagt mor at tænke nye tanker. Baby G har svært ved at finde ind i søvnen. Han overgiver sig ikke særlig nemt og vil mange dage helst bare hænge på sin mor – altså mig. Det er noget af en udfordring. Men det er blevet meget, meget nemmere med købet af en Ergobaby-bæresele. Og ja, jeg købte den i ekstra længde for at være sikker på, jeg ikke følte mig klemt helt inde. Om det reelt var nødvendigt, ved jeg ikke … men fred være med det. Selen er genial til at få min søn til ro. Og når baby G finder ro, finder jeg ro. Ergobaby-selen købte jeg hos Coops webshop, men jeg har set den flere steder og i mange farver. Jeg tror, mit næste køb må være regn- og fleece-cover, så jeg også kan bruge selen udendørs i efterårs- og vintermånederne.

En sover trygt i sin mors favn, mens en anden konstaterer, at det snart er tid til frisør ;-)

En sover trygt i sin mors favn, mens en anden konstaterer, at det snart er tid til frisør 😉

Faktisk ligger baby G lige nu og snorker løs i selen, mens jeg skriver indlægget her og bæller en Egekilde-danskvand. Min helt store last fra graviditeten er fortsat … Når nu man ikke må drikke så meget kaffe, så er det da godt, man må drikke perlende, brusende hverdagsbobler i form af Egekilde 🙂