November, november, november

Gråt i gråt. I bogstavelig forstand. Jeg har fået regnbuehindebetændelse. Og mit syn er sløret. Et gråt felt marcherer hen over synsfeltet på mit venstre øje. Det bliver godt igen. Det ved jeg. Men lige nu er alt bare gråt i gråt. Der er gået november i mit øje …

Året har 16 måneder, skrev Henrik Nordbrandt – og det passer vist meget godt lige nu og her …

Året har 16 måneder, November
December, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september,
oktober, november, november, november, november

 

Ilt til hjernen

Frostklar luft, der bider lidt i kinderne og lægger sig som en sprød skal rundt om hvert enkelt hår, når man er ude uden hue – vinter med sjap og glatte veje er ikke min kop te. Men den frostklare, kolde luft, som møder mig om morgenen, når jeg er ude på dagens første gåtur, er ilt til hjernen for mig. Mine øjne kan være nok så tunge af for lidt søvn og mit hoved være ved at sprænge – men når den kolde luft rammer, får jeg ilt til hjernen. Og Guderne skal vide, det er tiltrængt.

parken

Vi bor tæt på et stort, grønt område – Mindeparken. Og det er skønt at følge årets gang i den udsmykning, gartnerne giver parken. Lige nu er der pyntet op til jul.

Ret skal være ret, jeg er tæt på at være desperat ift. at få noget søvn. Men når nu det ikke kan lade sig gøre, så er jeg faktisk rigtig glad for gåturene tidligt på dagen. Klokken er kun 8, når Baby G er klar til sin første lur – desværre er jeg sådan indrettet, at jeg ikke kan lægge mig til at sove så tidligt, så derfor er jeg ude at gå. Ikke mega langt men langt nok til, at jeg får en smule fornyet energi. Jeg har tid og ro til at fundere over de tanker, som har presset sig på hen over den søvnløse nat – få spekulationer, planer og ideer parkeret de rigtige steder og bare være tilstede lige der – på gåturen. Det er på de ture, jeg får det mentale overskud til at kunne fungere i en hverdag med for lidt søvn og for mange planer. Jeg har dage, hvor jeg skruer helt ned for blusset og intet foretager mig ud over de daglige gåture. Men jeg har også haft en tendens til at planlægge en masse ting, fordi jeg også vil have noget ud af al den frihed, barselsperioden også er forbundet med. Men jeg må nok snart indse, at jeg ikke får så meget ilt til hjernen, at jeg kan mestre en tætpakket kalender – men det kommer igen den dag, jeg får min nattesøvn. Det ved jeg.

Fik jeg sagt, at kaffe også er en life saver? Og at jeg stopper alt for meget sukker i min krop de dage, hvor jeg står op med et eklatant søvnunderskud? Nå ja – den plade har jeg spillet. Den kan sagtens sættes på repeat. Men jeg er i gang med at skifte plade … for jeg har nu taget kontakt til min heltinde Majbritt fra Frk. Skrump og så skal vi bare lige have booket en session i kalenderen – så er det ikke kun frisk luft, der sikrer ilt til hjernen men også sund kost som skal være mit brændstof. Nu er det sagt. Igen. Skrevet med en kop kaffe i den ene hånd efter en kold – og kort – gåtur fra morgenen af.

Hakkebøf og karry – duften af en gåtur

Novembers mørke har lagt sig som en tæt dyne ned over land og by. Gadelampernes søjleformede spot lyser fortov og gader op pletvist. Vinden griber fat i barnevognens regnslag og vugger i kraftige stød baby til ro. I min lomme holder Endomondo styr på, hvor langt vi går. Rundt i byens huse sørger elektrisk lys for oplyste glaspartier, mens varme stearinlys lyser hjørner af vinduer op. Aber i træ, glasklokker og stribede keramikvaser – side om side med PH-lamper og lysestager i stål. Det er dansk design, der pryder vindueskarmene. Og jeg kan ikke lade være at lure. Her på byens fine gade med de store villaer, er store malerier med til at pynte op. Som pigen med svovlstikkerne går jeg rundt og sniger mig til at se ind ad vinduerne. Nikke anerkendende, når jeg ser den træabe, jeg selv holder så meget af – spærre øjnene overrasket op, når jeg får øje på plastikdimser, som ikke passer ind. Ser misundeligt på farvestrålende malerier, som lader Poul Pava meget tilbage at ønske. Midt i alt det rigtige, det fine og det pæne blander sig duften af aftensmad. Den ene familie skal have hakkebøf. Naboerne er mere til indisk inspireret mad at dømme på duften af karry. Længere henne ad gaden serveres der snart hvidløgskrydret mad. På overfladen er meget det samme. Men madduften fortæller mig, at intet alligevel er ens. Provinsen i november er hverken spændende som en metropol eller sexet som en storby – men i de små køkkener er fantasien i frit spil. Familier drømmer sig tilbage til ferier på andre kontinenter – andre får nostalgiske flashbacks til bedstemors køkken mens en tredje bare skal have den middag overstået, så de kan få børnene i seng. Gætter jeg. Mens jeg går. Så min baby kan sove. Og jeg kan komme hjem og få aftensmad.

Duften af en gåtur …

Retail-therapy – shopping i stedet for søvn

Det bli’r jo nok endnu en sang om kærlighed – du kender vejen, mens jeg bare følger med
Tue West

Og det her kunne blive nok en sang om manglende søvn. Men … det begynder at blive trivielt at forholde sig til alt den søvn, jeg ikke får. Som jeg en gang konstaterede sammen med en veninde, så er små børn bare lig med mangel på søvn. Så er den lige som parkeret, ikke? Nå … men når man nu går rundt i en tåge af søvnmangel – som at vandre rundt i en termoflaske, hvor alting kommer ind med lidt forsinkelse, og hvor det, der skal komme ud af munden kommer i forkert rækkefølge – så er der én ting, der hjælper: Shopping. Eller det kan jeg da bilde mig ind, at det gør. Så i dag en lækker, lækker strik-jakke, da jeg søgte ly for regnen i Herning Centret. Men … Baby G var lige en tand for utålmodig, så jeg fik den ikke købt. Den var ellers sat ned med 50 procent – det er da til at forstå, ikke?

Jeg fandt bidering og sutteholdere i den nye BabySam-butik i Herning.

Jeg fandt bidering og sutteholdere i den nye BabySam-butik i Herning.

Forleden fik jeg shoppet et par nødvendigheder til husstandens yngste direktør. Savl og gummer der kræver hænder i mund konstant, fik mig til at investere i en “bidering”. Og som alle andre babyer anno 2014, har Baby G fået en udgave med Sophie la Girafe – og så har jeg investeret i et par sutteholdere i håbet om, jeg slipper for at fægte rundt med hænderne for at finde den berømte sut, som er smuttet ud af munden på det sovende barn i barnevognen. 150 kroner for to. Rent optrækkeri for der er materialer for mange håndører. Men det er vel prisen for, man ikke kan overskue at tænde sin egen symaskine og sy sutteholdere selv.

 

 

Lørdag et sted i Danmark

Klokken 7.30 gik den ikke længere. Jeg måtte op. Baby G krævede sin mors mælkebuffet og gad ikke længere indtage den lunkne mælk i liggende position. Så her er en mor nødt til at gøre det, en mor må gøre. Men efter en nat med ualmindeligt lidt søvn – og nej, det skyldes ikke en festlig j-dag, desværre – føltes 7.30 som tortur mod min krop og hjerne. Men op kom jeg. Baby fik mad og jeg et langt, varmt bad. En halv kop kaffe og lidt morgenmad senere, stoppede jeg en grumpy baby i vognen og gik ud i den kølige formiddagsluft. Knapt var vi ude fra matriklen, før Baby G snork sov. Heldigvis.

Jeg satte kursen mod først Bilka – jo, jo livet i provinsen går heftigt for sig sådan en lørdag formiddag. Her fik jeg købt en kalender til hhv. mand og store dreng. Derefter var jeg en tur i Matas. Overvejede et øjeblik at forkæle mig selv med en adventskalender – er i den grad en sucker for luksus, hudpleje, kosmetik og “self pampering”. Men … jeg besindede mig og trak en pose mandelmel ned fra hylden og gik mod kassen. Med mig hjem fik jeg i øvrigt også tre skønne ting fra Club Matas. Endelig en kundeklub man kan forstå – saml point og indløs til lækre, valgfrie produkter.

Hvad gør en mor, når hun har mange point på kontoen? Hun indløser til et baby-spisesæt fra Nuby, en drikkeflaske fra Dopper (ja den er faktisk til mig selv, for jeg mangler en god flaske til vand, når jeg er ude at gå lange ture med barnevognen – og smart nok kan låget bruges som et glas på fod, så man kan måske også snige noget koldt hvidvin i flasken, skulle man en dag få brug for det ;-)) og en body balm fra Rudolph Care.

IMG_5892IMG_5891 Jeg har aldrig haft hudplejeprodukter fra Rudolph Care, men jeg har hørt meget om dem og ser dem rost mange steder. Så nu må jeg prøve og se, om jeg også bliver begejstret.

IMG_5890

Støtter meget gerne op om ting, der er produceret og fundet på hjemme i vores egen andedam – sagde hende, der også køber produkter i Frankrig, Tyskland, England og hvor det nu ellers lige betaler sig. Man er vel jyde og skal have maksimalt udbytte for sine penge …

Nu sidder jeg her foran skærmen – om lidt tror jeg, jeg laver en kop tiltrængt kaffe. Den snart seks-årige er til børnefødselsdag, så jeg har lige knap 4 timer, før jeg skal være på som serviceorgan for begge drenge – min mand skal på job. Satser lidt på, jeg kan overtale den store til en gang Netflix-film under tæpper på sofaen. Så ser du … det kan da godt være, jeg ikke kom til J-dag, men dagen derpå er jeg nøjagtig lige så træt, sukker- og salt-hungrende som havde jeg været ude det halve af natten og indtaget øl i stride strømme.  Skål og skide være med det 🙂

Den røde julekjole

Jeg husker den, som var det sidste år, jeg bar den. Den røde julekjole, som var med frynser og perler – en rigtig indianer-kjole, husker jeg, den blev døbt. Det er over 30 år siden, jeg fik kjolen – det var årets julekjole  et år. Husker ikke hvor gammel jeg var, da jeg fik kjolen. Men den røde sag har gjort indtryk. Glæden ved at være fint klædt på, så jeg var klar til at danse om juletræet og pakke gaver op, har vidt sig fast.

Hvert år til jul skifter jeg tøj før middagen – juleaften skal der lidt ekstra til. Jeg må tilstå, jeg ikke længere får deciderede julekjoler, men i år kan det være, jeg vil gøre det anderledes og faktisk finde en lækker julekjole – jeg synes faktisk, jeg har fortjent det.

Nå … men jule-outfit er vel ikke kun forbeholdt piger, er det? I hvert fald har jeg set den skønne julekollektion fra Småfolk, og da jeg jo, som tidligere skrevet, er ganske godt tilfreds med kvalitet og service derfra, er jeg simpelt hen nødt til at give mine to drenge noget ganske særligt tøj, som er beregnet til brug i julen. Økonomisk er det jo helt håbløst, da de ikke kan bruge tøjet længe og i øvrigt vokser ud af det, før det er jul igen – men glæden ved at give sine børn kan der ikke sættes beløb på, vel? 😉

Så derfor er der nu en t-shirt og en heldragt på vej, så mine drenge kan være klædt i julemændspyntet tøj …

Kære Småfolk - jeg har lånt fotoet fra jeres webshop - hvis det strider mod jeres ønske, så lad mig det vide, for så vil jeg slette det med det samme.

Kære Småfolk – jeg har lånt fotoet fra jeres webshop – hvis det strider mod jeres ønske, så lad mig det vide, for så vil jeg slette det med det samme.

Og nej – dette indlæg er ikke et, jeg får penge for at skrive. Jeg er bare glad som en kommende julegris over de her naive tryk fra Småfolk.

Kender du det … historien om det fyldte skab

Jeg har lige ryddet op i et skab på vores badeværelse. Det har stået på min to do-liste længe. Alt for længe. Måske kender du det – det der med, at man får købt nyt sæbe, ny creme, vatpinde på tilbud, tampax, så man er dækket ind – makeup til både hverdag og fest … jeg må nok erkende, at jeg har haft en samler-mani hvad den slags angår. Men nu har jeg ryddet op. Det fyldte skab er nu knapt så fyldt – til gengæld har jeg en stor affaldssæk fyldt med halv-tomme cremedåser, udløbet det ene og det andet. Farvel og tak. Tror jeg skal have indført noget simple living på det her område.

Jeg fik tid til at rydde op i skabet, fordi Baby G tager lur i sin barnevogn - og nu puster jeg ud med en af mine laster: Egekilde på dåse - alt imens jeg får skrevet lidt på bloggen, tjekket Facebook og andre af livets store nødvendigheder ;-)

Jeg fik tid til at rydde op i skabet, fordi Baby G tager lur i sin barnevogn – og nu puster jeg ud med en af mine laster: Egekilde på dåse – alt imens jeg får skrevet lidt på bloggen, tjekket Facebook og andre af livets store nødvendigheder 😉

Fejring af Name It New Born-kollektion i Herning

Nogen gange har man da bare lov at være heldig – det var jeg i dag, da jeg helt uden invitation deltog i fejringen af den nye New Born-kollektion fra Name It. Det skete i butikken i Herning Centret, som åbenbart er den eneste fysiske butik, som sælger kollektionen (den kan til gengæld købes på online også).

IMG_5860

Kollektionen, som også indeholder tøj til for tidligt fødte, overraskede mig faktisk rigtig meget – med lækkert sengetøj, fine plakater til børneværelset og fint tøj til de små. Og nej, jeg er ikke betalt for at skrive rosende om mærket. Men det er ingen hemmelighed, at vi faktisk bruger en del Name It her i familien. Både til den lille og den store. Til den snart seks-årige er Name Its bukser geniale, fordi de passer de lange, ranglede ben og så koster de ikke en formue. Med en dreng i 0. klasse, som leger i sand og vand så snart han kan komme til det er der brug for meget tøj. Helt så meget tøj kræver den lille ikke endnu, men jeg købte nu alligevel noget nyt og lækkert til ham i dag. Blev jeg jo næsten nødt til, når nu Name It-butikken gav 25 procents rabat. Kun i dag … hvad der er sparet, er som bekendt tjent.

IMG_5864IMG_5865

Nå men heldig som jeg var, fik jeg en lækker goodie-bag med mig hjem. Her var både dejlig julete, en sut fra Natursutten, prøver fra Sophie la Girafe, en body fra Name It, en kosmetikpung fra Mamalicious, prøver på glutenfrit grød, en notesbog fra Hay og små prøver fra Matas – og så var der en skøn plakat til børneværelset fra den nye kollektion. Det var lidt som juleaften for mig, kan du nok høre.

 

Børnetøj der har overrasket mig

I aftes spurgte jeg inde på bloggens Facebook-side, hvilke børnetøjsmærker du og de andre køber til jeres børn – og hvilke erfaringer I har. I samme åndedrag lovede jeg, at jeg ville prøve at sætte lidt ord på noget børnetøj, som har overrasket mig – både positivt og negativt.

Lad mig slå fast – jeg har købt meget Hummel-tøj til min store dreng, og vi har altid været ganske godt tilfredse med træningsdragter, bukser og trøjer – ja faktisk også for de læderstøvler (du ved sådan en basketstøvle uden foer), vi købte sidste år. Intet at bemærke. Og jeg kan rigtig godt lide Hummels stil. Så glad blev jeg, da jeg fik Hummel-tøj i nogle barselsgaver. Selv tøffede jeg ud og købte to par “joggingbukser” fra Hummel til Baby G. 200 kr. pr. par. Dyrt – men jeg tænkte, at det kunne jeg tillade mig, fordi han jo som barn nummer to har arvet meget.

Men jeg må tilstå, at Hummels babytøj skuffer mig helt vildt. Og det er både på konstruktionen og metervarernes kvalitet. Desværre. Jeg har eksempelvis to bodystockings i samme størrelse. Den ene er mikrolille, mens den anden er vildt stor. Enten er en af dem mærket forkert eller også er de resultatet af forskellige konstruktørers arbejde – men det er bare ikke godt nok. De fine, dyre bukser fnuller helt vildt efter bare få ganges vask. ØV. Så jeg kommer nok ikke til at bruge mange penge på Hummel-tøj, før Baby G kan passe en rigtig træningsdragt.

Til gengæld er jeg simpelt hen så positivt overrasket over Småfolks kollektion. Jeg har tidligere fået sengetøj til den store – og til Baby G købte jeg et sæt sengetøj og nogle bodystockings. Metervarerne – altså stoffet – er i virkelig god kvalitet og holder farven rigtig flot. Den ene bodystocking gik desværre i stykker ved trykknapperne. Det er jo, hvad der sker. Og Småfolk har uden at kny erstattet den med en ny bodystocking – endda et nummer større end den, jeg sendte ind, som Baby G efterhånden var vokset ud af. Se det er både plus på produktet og på servicen. Stor anbefaling af Småfolk herfra.

Nu er Baby G den heldige ejer af denne søde bodystocking fra Småfolk. Den jeg sendte ind, fordi knapperne var i udu var med bondegårdstema. Storebror har en trøje i samme tema. Han er nu lidt skuffet over, jeg ikke har sørget for en løve-trøje til ham også. Men jeg tænker, jeg vil finde ens trøjer til dem, som de kan få til jul. For åbenbart er det sjovt, at være tæt på seks år og have tøj magen til sin baby-bror :-)

Nu er Baby G den heldige ejer af denne søde bodystocking fra Småfolk. Den jeg sendte ind, fordi knapperne var i udu var med bondegårdstema. Storebror har en trøje i samme tema. Han er nu lidt skuffet over, jeg ikke har sørget for en løve-trøje til ham også. Men jeg tænker, jeg vil finde ens trøjer til dem, som de kan få til jul. For åbenbart er det sjovt, at være tæt på seks år og have tøj magen til sin baby-bror 🙂

Jeg er ikke særlig mærkevarebevidst, det indrømmer jeg blankt. Men jeg vil gerne have, at mine børn er velklædte – rene og pæne. De har begge tøj fra alt fra Bilka (jeg vil gerne slå et slag for deres BILLIGE øko-tex bodystockings – de er vildt gode, og kan ofte fås til bare 20 kroner), H&M, NameIt, Lego (som vi faktisk også er ret glade for, og med bopæl i Herning er vi heldige at kunne finde det på lagersalg af og til) med flere.