Den røde julekjole

Jeg husker den, som var det sidste år, jeg bar den. Den røde julekjole, som var med frynser og perler – en rigtig indianer-kjole, husker jeg, den blev døbt. Det er over 30 år siden, jeg fik kjolen – det var årets julekjole  et år. Husker ikke hvor gammel jeg var, da jeg fik kjolen. Men den røde sag har gjort indtryk. Glæden ved at være fint klædt på, så jeg var klar til at danse om juletræet og pakke gaver op, har vidt sig fast.

Hvert år til jul skifter jeg tøj før middagen – juleaften skal der lidt ekstra til. Jeg må tilstå, jeg ikke længere får deciderede julekjoler, men i år kan det være, jeg vil gøre det anderledes og faktisk finde en lækker julekjole – jeg synes faktisk, jeg har fortjent det.

Nå … men jule-outfit er vel ikke kun forbeholdt piger, er det? I hvert fald har jeg set den skønne julekollektion fra Småfolk, og da jeg jo, som tidligere skrevet, er ganske godt tilfreds med kvalitet og service derfra, er jeg simpelt hen nødt til at give mine to drenge noget ganske særligt tøj, som er beregnet til brug i julen. Økonomisk er det jo helt håbløst, da de ikke kan bruge tøjet længe og i øvrigt vokser ud af det, før det er jul igen – men glæden ved at give sine børn kan der ikke sættes beløb på, vel? 😉

Så derfor er der nu en t-shirt og en heldragt på vej, så mine drenge kan være klædt i julemændspyntet tøj …

Kære Småfolk - jeg har lånt fotoet fra jeres webshop - hvis det strider mod jeres ønske, så lad mig det vide, for så vil jeg slette det med det samme.

Kære Småfolk – jeg har lånt fotoet fra jeres webshop – hvis det strider mod jeres ønske, så lad mig det vide, for så vil jeg slette det med det samme.

Og nej – dette indlæg er ikke et, jeg får penge for at skrive. Jeg er bare glad som en kommende julegris over de her naive tryk fra Småfolk.

Kender du det … historien om det fyldte skab

Jeg har lige ryddet op i et skab på vores badeværelse. Det har stået på min to do-liste længe. Alt for længe. Måske kender du det – det der med, at man får købt nyt sæbe, ny creme, vatpinde på tilbud, tampax, så man er dækket ind – makeup til både hverdag og fest … jeg må nok erkende, at jeg har haft en samler-mani hvad den slags angår. Men nu har jeg ryddet op. Det fyldte skab er nu knapt så fyldt – til gengæld har jeg en stor affaldssæk fyldt med halv-tomme cremedåser, udløbet det ene og det andet. Farvel og tak. Tror jeg skal have indført noget simple living på det her område.

Jeg fik tid til at rydde op i skabet, fordi Baby G tager lur i sin barnevogn - og nu puster jeg ud med en af mine laster: Egekilde på dåse - alt imens jeg får skrevet lidt på bloggen, tjekket Facebook og andre af livets store nødvendigheder ;-)

Jeg fik tid til at rydde op i skabet, fordi Baby G tager lur i sin barnevogn – og nu puster jeg ud med en af mine laster: Egekilde på dåse – alt imens jeg får skrevet lidt på bloggen, tjekket Facebook og andre af livets store nødvendigheder 😉

Fejring af Name It New Born-kollektion i Herning

Nogen gange har man da bare lov at være heldig – det var jeg i dag, da jeg helt uden invitation deltog i fejringen af den nye New Born-kollektion fra Name It. Det skete i butikken i Herning Centret, som åbenbart er den eneste fysiske butik, som sælger kollektionen (den kan til gengæld købes på online også).

IMG_5860

Kollektionen, som også indeholder tøj til for tidligt fødte, overraskede mig faktisk rigtig meget – med lækkert sengetøj, fine plakater til børneværelset og fint tøj til de små. Og nej, jeg er ikke betalt for at skrive rosende om mærket. Men det er ingen hemmelighed, at vi faktisk bruger en del Name It her i familien. Både til den lille og den store. Til den snart seks-årige er Name Its bukser geniale, fordi de passer de lange, ranglede ben og så koster de ikke en formue. Med en dreng i 0. klasse, som leger i sand og vand så snart han kan komme til det er der brug for meget tøj. Helt så meget tøj kræver den lille ikke endnu, men jeg købte nu alligevel noget nyt og lækkert til ham i dag. Blev jeg jo næsten nødt til, når nu Name It-butikken gav 25 procents rabat. Kun i dag … hvad der er sparet, er som bekendt tjent.

IMG_5864IMG_5865

Nå men heldig som jeg var, fik jeg en lækker goodie-bag med mig hjem. Her var både dejlig julete, en sut fra Natursutten, prøver fra Sophie la Girafe, en body fra Name It, en kosmetikpung fra Mamalicious, prøver på glutenfrit grød, en notesbog fra Hay og små prøver fra Matas – og så var der en skøn plakat til børneværelset fra den nye kollektion. Det var lidt som juleaften for mig, kan du nok høre.

 

Børnetøj der har overrasket mig

I aftes spurgte jeg inde på bloggens Facebook-side, hvilke børnetøjsmærker du og de andre køber til jeres børn – og hvilke erfaringer I har. I samme åndedrag lovede jeg, at jeg ville prøve at sætte lidt ord på noget børnetøj, som har overrasket mig – både positivt og negativt.

Lad mig slå fast – jeg har købt meget Hummel-tøj til min store dreng, og vi har altid været ganske godt tilfredse med træningsdragter, bukser og trøjer – ja faktisk også for de læderstøvler (du ved sådan en basketstøvle uden foer), vi købte sidste år. Intet at bemærke. Og jeg kan rigtig godt lide Hummels stil. Så glad blev jeg, da jeg fik Hummel-tøj i nogle barselsgaver. Selv tøffede jeg ud og købte to par “joggingbukser” fra Hummel til Baby G. 200 kr. pr. par. Dyrt – men jeg tænkte, at det kunne jeg tillade mig, fordi han jo som barn nummer to har arvet meget.

Men jeg må tilstå, at Hummels babytøj skuffer mig helt vildt. Og det er både på konstruktionen og metervarernes kvalitet. Desværre. Jeg har eksempelvis to bodystockings i samme størrelse. Den ene er mikrolille, mens den anden er vildt stor. Enten er en af dem mærket forkert eller også er de resultatet af forskellige konstruktørers arbejde – men det er bare ikke godt nok. De fine, dyre bukser fnuller helt vildt efter bare få ganges vask. ØV. Så jeg kommer nok ikke til at bruge mange penge på Hummel-tøj, før Baby G kan passe en rigtig træningsdragt.

Til gengæld er jeg simpelt hen så positivt overrasket over Småfolks kollektion. Jeg har tidligere fået sengetøj til den store – og til Baby G købte jeg et sæt sengetøj og nogle bodystockings. Metervarerne – altså stoffet – er i virkelig god kvalitet og holder farven rigtig flot. Den ene bodystocking gik desværre i stykker ved trykknapperne. Det er jo, hvad der sker. Og Småfolk har uden at kny erstattet den med en ny bodystocking – endda et nummer større end den, jeg sendte ind, som Baby G efterhånden var vokset ud af. Se det er både plus på produktet og på servicen. Stor anbefaling af Småfolk herfra.

Nu er Baby G den heldige ejer af denne søde bodystocking fra Småfolk. Den jeg sendte ind, fordi knapperne var i udu var med bondegårdstema. Storebror har en trøje i samme tema. Han er nu lidt skuffet over, jeg ikke har sørget for en løve-trøje til ham også. Men jeg tænker, jeg vil finde ens trøjer til dem, som de kan få til jul. For åbenbart er det sjovt, at være tæt på seks år og have tøj magen til sin baby-bror :-)

Nu er Baby G den heldige ejer af denne søde bodystocking fra Småfolk. Den jeg sendte ind, fordi knapperne var i udu var med bondegårdstema. Storebror har en trøje i samme tema. Han er nu lidt skuffet over, jeg ikke har sørget for en løve-trøje til ham også. Men jeg tænker, jeg vil finde ens trøjer til dem, som de kan få til jul. For åbenbart er det sjovt, at være tæt på seks år og have tøj magen til sin baby-bror 🙂

Jeg er ikke særlig mærkevarebevidst, det indrømmer jeg blankt. Men jeg vil gerne have, at mine børn er velklædte – rene og pæne. De har begge tøj fra alt fra Bilka (jeg vil gerne slå et slag for deres BILLIGE øko-tex bodystockings – de er vildt gode, og kan ofte fås til bare 20 kroner), H&M, NameIt, Lego (som vi faktisk også er ret glade for, og med bopæl i Herning er vi heldige at kunne finde det på lagersalg af og til) med flere.

Kør bil, når du kører bil

Kan vi ikke være enige om, at hvis man har råd til at køre i en kæmpe Mercedes eller en stor Audi, så har man også råd til at installere en dims, så man kan tale i sin mobiltelefon uden at skulle bruge hænderne? Og hvis man kører i en gammel spand, har man stadig penge til overs til et håndfri-sæt, ikke? (ledende spørgsmål, jeg ved det …)

Jeg undres virkelig over, hvor ofte jeg ser bilister sms’e og ringe, mens de er bag rattet i deres bil. Igen i går da jeg var ude at gå med barnevognen, fangede mit blik en mand – pænt klædt på i jakkesæt og stor bil – som talte med telefonen presset ind mod øret og dermed kun en hånd til at styre rattet og de mange hestekræfter. Det går jo nok – jeg skal jo bare lige … Hvem af os har ikke tænkt sådan? Men jeg må tilstå, jeg har meget lidt til overs for folk, som konsekvent bruger tid i bilen til at tale i telefon, hvis de ikke har styr på sikkerheden.

Det tager kun et splitsekund at køre et andet menneske ned. Tænk over det. Et split af et sekund. Det er ikke længe.

I øjeblikket kører en kampagne, som hedder Kør bil, når du kører bil – en kampagne som netop skal få os til at forstå, at vi skal have vores opmærksomhed på trafikken og ikke hverken makeup, telefon eller musikskifte, når vi kører bil. Jeg hepper fra sidelinjen og håber, at kampagnen trænger igennem der, hvor der er behov.

Og skal vi så ikke købe håndfri-sæt i julegave til de mænd og kvinder, vi kender, som bruger tiden på landevejen til at tale i telefon? Kør bil, når du kører bil, kunne vi jo skrive på kortet 😉

Seriøst – det er et splitsekund, der skal til, før noget går galt. Tilbage i 1990erne, da jeg gik på HF, havde jeg job som handicaphjælper for en jævnalderende pige. En sød, sød pige som i et splitsekunds uopmærksomhed strøg ud foran en bus på sin cykel. En svær hjerneskade blev resultatet …

Moraliserende og løftede pegefingre er ikke rigtig mig, hvis jeg skal være ærlig. Men nogen gange er det nok nødvendigt at hæve om ikke pegefingeren så i hvert fald vifte kraftigt med armen og minde om, at sikkerhed i trafikken er et fælles ansvar. Så … kør bil, når du kører bil.

PR-foto fra Sikkertrafik.dk

PR-foto fra Sikkertrafik.dk

Historien om bleer og blomster

Billige bleer giver ret til blomster …

Når man ser et godt tilbud, så er man næsten forpligtet til at dele det, ikke?

I går gik jeg til min lokale ble-pusher – REMA1000 – alene for at hente bleer og få Baby G til at tage en lur i sin barnevogn. Det er i øvrigt det tredje ble-mærke, vi afprøver. Vi begyndte med Pampers, som var det foretrukne mærke til Albert. Men om det er min næse, der er blevet sart, eller der er sket noget med bleerne de seneste seks år, ved jeg ikke. Men fy da føj hvor en stank de Pampers-bleer havde, hver gang der blev tisset i dem. Så … videre til Libero. Man er vel et mærkedyr … haha not! Nå men efter en nat med adskillige tøjskift og et par dage med gennemvædede bukser, parkerede jeg Libero-bleerne på hylden og købte de billige bleer fra REMA. Og ved du hvad – de virker. At de så også kun koster det halve – eller noget – af de andre, er jo kun en ekstra bonus.

Nå – men tilbage til turen til REMA i går. For ved døren blev jeg mødt af smukke, farvestrålende blomster. Som sikkert er bundet og pakket i Polen, siden de kan sælges så billigt (hey – jeg aner ikke, hvor de er bundet, jeg spekulerer, fordi jeg kan huske en blomsterdame en gang fortalte mig, at de billige buketter i supermarkederne ikke var bundet i Danmark – don’t kill me, right?). Men jeg er ikke ud af en uld-kræmmer-familie for ingenting, så langstilkede roser til 35 kroner, kan jeg ikke sige nej til. Uanset hvem der har bundet dem. Især ikke når de er friske og sprøde. Der er noget med blomster – man bliver i så godt humør. Jeg gør i hvert fald.

Billige blomster i REMA1000 - sådan siger man velkommen til kunderne. Mer-salg? Åh ja, det er jeg sikker på :-)

Billige blomster i REMA1000 – sådan siger man velkommen til kunderne. Mer-salg? Åh ja, det er jeg sikker på 🙂

Faktisk drømte jeg i min spæde ungdom om en fremtid som blomsterdekoratør. Jeg tilmeldte mig et aftenskolekursus ud i buket-binding. Alle andre var vel 50 og købte materialer som var de blevet bedt om at bruge al deres friværdi i huset. Jeg var ung, studerende og uden en krone på lommen. Men jeg fik da bundet en buket og en krans – før jeg gik videre til journalistuddannelsen. Nok meget godt … Men det er en helt anden snak.

Er slyngevuggen et mirakel?

En slyngevugge til en søvn-slyngel

Kender du det – du har lagt din baby til at sove og når lige selv at sætte dig i sofaen med en kop kaffe, før baby igen giver lyd. Sådan går det meste af din dag med at prøve at få baby til at sove – for babys skyld og for din, så du kan få hvilet bare lidt.

Kender du det, at dine arme føles lange og trætte, fordi du har båret din baby i søvn flere gange dagligt – som en abeunge har babyen hægtet sig fast på dig – ?

Kender du det, at du er villig til at betale for at få mere end 30 minutters ro i løbet af dagen? At du drømmer om at lægge tøj sammen og vaske op, fordi du så er alene?
Jeg kender det i hvert fald i stor stil.

Baby G fylder 3 måneder i dag. Og jeg har brugt så meget tid på HVER dag at få ham til at sove – at knække koden til søvnen, så han kan finde ud af, hvor rart det er, når man får nok søvn. Jeg har købt en bæresele; og det virker fint. Her falder han gerne i søvn. Men i længden er den for bøvlet for mig, fordi jeg ikke selv kan hvile, når han er på maven af mig – og der er mange ting, jeg ikke kan med ham på maven. Efter flere anbefalinger har vi derfor investeret i en slyngevugge fra Sneglehusets webshop. Med indbygget søvngaranti, forstås. Altså ca. 1.500 kroner kan jo virke som en lille investering, hvis man kan se frem til søvn og ro. Virker den ikke, er skaden jo ikke stor, tænkte vi og bestilte vuggen forleden dag.

For to dage siden ankom den – blev monteret i loftet og …. jeg havde store forventninger til slyngevuggen. Det indrømmer jeg. Hvad skete der? Tja … Baby G skreg som besat, da jeg lagde ham i den. Okay … Ikke en god start. Heller ikke her vil han lægges for så selv at falde i søvn. Men når først han sover, kan jeg fint lægge ham over i slyngevuggen.

Slyngevugge

Han har sovet lure af alt for kort varighed i den – som jeg skriver her, har jeg haft ro i 15 minutter, før jeg måtte have ham op og gå rundt med ham igen – og han har sovet en lur på to timer forleden aften. Her skal nævnes, at jeg løftede ham direkte over i liften, hvor han sover videre til klokken 5 næste dags morgen. Altså i alt 8 timers søvn. Havde jeg da bare selv sovet de timer …
Endnu er jeg ikke overbevist om slyngevuggens mirakuløse evner. Men jeg er fortrøstningsfuld. Dog ikke mere end at hvis de lange lure ikke har indfundet sig inden for den næste uge, så får Sneglehuset vuggen retur. Men … lad os håbe, det ikke går sådan 🙂

Og så er der nok også bare tilbage at affinde sig med, at Baby G kræver nærvær og kropsvarme, når han skal falde i søvn. Jeg forsøger at finde ro omkring det. Forsøger …

PS: Med fare for at jinxe det: I nat sov Baby G seks timer uden afbrydelser fra 23-05. Altså to nætter i streg hvor vi har fået søvn. Jeg aner nye tider …

PPS: Jeg ved, der er mange DIY-løsninger på lignende slyngevugger, hvis du har mod på selv at gå i gang. Google er din ven i den henseende. Men har du det som jeg, har du svært ved at få den lavet selv, fordi dit barn ikke sover … 😉

Kun genier behersker kaos

Vi er, hvis ordsproget holder stik, nogle ganske store genier hjemme hos os … for med kun 105 kvadratmeter fordelt på to etager er der virkelig fyldt godt op med ting, sager og møbler over det hele. Og det på trods af, at vi faktisk jævnligt rydder op, skiller os af med ting, forærer til genbrug og smider ud.

I det kaos er det ofte svært at huske, hvor det nu lige er, at man lagde … eksempelvis barnets vaccinationskort – sit pas eller … Så når vi skal bruge en af de ting, så får jeg svedperler på panden som havde jeg løbet en halvmaraton – for hvor f*nden er de ting henne, når jeg skal bruge dem?  Jeg ved jo godt, at hverken jeg eller min mand har smidt hverken pas eller vaccinationskort ud. Men åbenbart har vi en evne til at gemme tingene så godt, at vi ikke sådan lige kan finde dem, når vi står og har brug for dem. I jagten på at støve dem op, føler jeg mig ikke som et stort geni, det indrømmer jeg blankt. Nå men lige nu ligger vaccinationskort og barnets bog fra sundhedsplejen/lægen for både lillebror og storebror fint på bordet og er klar til Baby G’s første vaccination i morgen – når storebrors også er fundet frem, så er det jo fordi, jeg ikke kunne finde kortet, da han fik sin fem års vaccine for … et år siden.

Endnu en gang har min mand og jeg set hinanden i øjnene og lovet højt og helligt, at NU skal vi også have fundet et godt sted at gemme de ting, så vi altid ved, hvor de er …

Jeg gætter på, jeg om to måneder til fem måneders undersøgelsen hos lægen igen pisker rundt som et hamster i et hjul for at finde vaccinationskort og sundhedsbog.

Alt det jeg kunne have fortalt

Overskrifter er skrevet ind på min mentale harddisk – blogindlæg er forfattet og lagret på samme harddisk. Men de er aldrig kommet fra den mentale verden og ned her på klubmojo.dk. Til stadighed undres jeg over amatør-bloggere (ja, pardon for amatør betegnelsen, men du ved jo nok, hvad jeg mener) har tid til at fotografere hvert et skridt, de tager og skrive indlæg på indlæg om egne tanker, børnenes tøj og hverdag. Hatten af. For jeg må bare sande, at jeg vist aldrig bliver sådan en, der kan blogge på den måde. Altså forstå mig ret. Der er jo ikke en måde, som er den rigtige – der er nøjagtig lige så mange måder, som der er bloggere. For mit vedkommende er bloggen en ventil. Et åndehul. Et sted hvor jeg kan få lidt kreativt ord-afløb – hvor jeg kan holde mine skrivefærdigheder vedlige – og hvor jeg kan sætte den dagsorden, som optager mig i det øjeblik, jeg sætter mig til tasterne.

Nå, men jeg kunne have skrevet et blogindlæg om mine første 2½ time alene uden hverken mand eller børn siden Baby G’s ankomst. Da han var 10 uger smutttede jeg til frisør. Og jeg kan garantere dig for, at det var tiltrængt. De gråhår holdt afdansningsbal i min manke, og min udvoksning var snart så bred, at den kunne minde om en midt-vestjysk motorvej. Det er der nu taget hånd om … 2½ time i frisørens selskab betød så også 2½ time med snak om baby og barsel. Fail … Det må jeg gøre om næste gang og insistere på fred, ro og dameblade.

Jeg kunne have skrevet et indlæg om udfordringerne med at opdrage en snart seks-årig – om håndteringen af søskendejalousi og glæderne ved at få små håndskrevne og tegnede sedler fra selvsamme skønne dreng.

Du kunne også have læst et indlæg om min kamp for at få amning til at fungere. Ja, jeg ammer fortsat. Af og til med en flaske modermælkserstatning som supplement, men … jeg ammer. Og er sådan set lidt stolt over det.

Jeg ville også gerne have sat ord på min egen trang til at komme i gang med at træne min krop igen – at få sundhed i fokus. Men faktum er, at min kettlebell samler støv og jeg har fyldt mig med alt for meget sukker. Men … i dag er der handlet alt det gode, og i morgen begynder jeg på en frisk. For jeg har virkelig behov for at genopfinde mig selv som den sunde udgave, som har fokus på, hvad det er, jeg stopper i munden.

Uge 42 er efterårsferie, så jeg kunne også have skrevet et indlæg om fire dages ferie i Lemvig. Dansk efterår til lyden af bølgerne på Limfjorden. Ikke værst.

efterårsferie 2014

Noget andet, jeg gerne ville have sat ord på, er min mødregruppe. Vi er fire kvinder – alle med store (nogle større end andre) børn og en lille baby. Den yngste af os er i midten af 30’erne og den ældste er i starten af 40’erne. Og hold nu fast hvor har vi det godt sammen. Der bliver talt om alt fra verdenskrige over manglende knibeøvelser til babytøjslagersalg. Tonen er munter og ærlig. Lige min stil!

Og hvorfor er det så, jeg ikke bare har skrevet alle de indlæg? Jeg er trods alt vant til at skrive, og har holdt diverse workshops i kunsten at blogge (som del af personlig branding og markedsføring såkaldt content marketing – men det er da en helt anden snak ….) – hvorfor har jeg ikke bare klikket på tasterne og endt på “udgiv” knappen. Svaret er: Jeg har ikke haft tid. For det er i sandhed et fuldtidsjob at have en baby, som kræver sin mor ikke bare lidt men meget. Hver eneste dag er jeg hoppet under min egen dyne så snart Baby G har lagt sig for natten. For sagen er den, at han ikke sover i lange stræk. Max. 3 timer. Så skal jeg have bare lidt søvn, må jeg gå i seng, når han gør. I dag har jeg dog valgt anderledes. Manden er på job, den store søn sover trygt til lyden af ShuBiDua (Nam, nam er favoritten …), mens Baby G snorker i sin lift på 15. minut henne i sofaen. I dag samler jeg op på hængepartier i min mailboks, skriver på bloggen og får lavet back up af min telefon, så jeg kan få softwaren i den opdateret …

Midt i alt det ståhej, gør jeg mig også tanker om min tilbagevenden til mit arbejde. Altså ikke nu, men snart. Ikke på fuldtid, men på ad hoc-deltid (hvad det så end vil betyde …). Det er der nok et indlæg eller to i, som jeg forhåbentligt snart kan skrive …