Nattero – gør sengetøjet en forskel … ?

Småfolk-gave til “direktøren” …

Forleden fik Albert en gave fra Dreams for Kids-webshoppen. Sit helt eget sengetøj. Og knap var pakken ankommet, før det drengeblå sengetøj blev pakket ud og smidt i vaskemaskinen og tørretumbleren for at blive klar til nattens søvn.

Albert sover i en stor seng, så han har i et stykke tid brugt en dyne i voksenstørrelse. Og jeg må tilstå, at jeg ikke har brugt særlig meget krudt på at finde sengetøj til ham, som afveg fra det, vi andre sover med. Eller det vil sige, til jul fik han et sæt sengetøj med Jake og Ønskeøens pirater (behøver jeg sige, jeg synes, det er grimt … han elsker det). Men han er faktisk selv begyndt at tale om, at han gerne vil have sit eget drenge-sengetøj … et ønske som vist er afledt af, at han så et sæt med LEGO Ninjago en dag … (og lige her, er moren så igen ikke så begejstret, for det univers kan jeg simpelt hen ikke tro på giver god nattesøvn … ).

Dreamsforkids.dk sendte sengetøj fra Småfolk

Anyway – pakken fra Dreams for Kids indeholdt et sæt sengetøj, som lige matcher en fem-årig dreng med hang til fart over feltet: Blå farver og et mønster fyldt med racerbiler.

sengetøj

Lækker gave at komme hjem til – moren er helt misundelig …

Sengesættet er fra Småfolk og koster 479 kroner. Det er jo – lad os nu bare være ærlige – ikke billigt sengetøj. Men jeg dristes til at sige, det er pengene værd. For efter vask og tørretumbling er farverne intakte (tro mig, jeg har vasket meget farvestrålende sengetøj, som allerede efter første vask har mistet noget kulør), og måske til største fornøjelse, så krøller sengesættet fra Småfolk ikke. Jeg hader krøllet sengetøj. Men jeg hader også at stryge … Her er det så ren win-win, for sengetøjet hverken krøller eller skal stryges.

Kære Småfolk – kan I sy magisk nattero ind i sengetøjet?

Jeg havde lidt håbet, at der var indbygget magi i det nye sengetøj. Sagen er nemlig den, at Albert kommer listende ind i vores seng om natten. I og for sig hyggeligt nok, at han gør det. Men … med en lillebror i maven og deraf følgende urolig søvn, så er det faktisk ved at være lidt presset både med plads og overskud til at ligge i ske med en fem-årig. Så da jeg redte hans seng med det nye sengetøj, forklarede jeg ham, at det var sådan noget sengetøj, der gjorde, man ikke altid havde så meget brug for sin mor og far om natten. Kun hvis man havde mareridt. Øh … ja stor pædagog er jeg ikke. Og … det virkede også kun en nat.

Til gengæld har jeg fundet et kompromis; på gulvet i soveværelset har jeg lagt den lille madras fra tremmesengen – og nu indfinder Albert sig sammen med sin dyne og lægger sig der, når han har brug for at være tæt på sin mor og far. Det er faktisk en helt ok løsning. For alle.

Måske skal jeg få anskaffet en lidt længere madras ....

Måske skal jeg få anskaffet en lidt længere madras ….

Og ved du hvad … jeg har nu luret så meget på det Småfolk-sengetøj, at jeg nok er nødt til at ønske mig noget i barselsgave til lillebror – for hvem kan stå for det her babysengetøj fra Småfolk med bondegårdstema? Jeg kan ikke …

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Dreamsforkids.dk, som har sendt os sengetøjet for at få vores uforbeholdne mening om det. Og skulle du være i tvivl, så er både jeg og den fem-årige ret begejstrede for Småfolk-sengetøj nu … I øvrigt er webshoppen et besøg værd, hvis du skal finde gode barselsgaver eller lignende, for den sælger alt, hvad hjertet kan begære af udstyr til puttetid. 

 

En tanke om "Nattero – gør sengetøjet en forskel … ?"

  1. Pingback: Børnetøj der har overrasket mig - Klub Mojo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *