Overhørt i køen i Bilka

Skal vi ikke have en Cola Zero?
Hvem er vi?
Ja jeg er sgu ligeglad. Jeg trænger til noget.
Vil du have en iste?
Nej, Cola Zero. Jeg er ved at gå sukkerkold.
Ej men det kan du ikke, når du ikke spiser kulhydrater.
Nå … Jeg har virkelig brug for en pose slik. Må jeg ikke få det?
Nej.
Dybt suk …
Hvorfor f…. er der ingen af de blå Haribo (sukkerfri pastiller forstås)?
Således forløb den anspændte og i sandhed (sukker)kolde dialog mellem midaldrende ægtepar, som inden de nåede kassen også fik besvaret deres unge søn og svigerdatters spørgsmål om det virkelig er rigtigt, at kropsbehåring også bliver gråt med alderen. Bilka 21.30 en mandag i juni. Socialrealisme anno 2015.

Og gæt i øvrigt selv, om det var ham eller hende, der havde den ondeste craving efter Coca Cola Zero 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *