Om tid

Der er tid nok. Den næste der siger det til mig, pander jeg en. Der er ikke tid nok.

Ja, jeg snakker om alder contra moderskab. Ikke for dig men for mig. Du må gerne være 39, 42 eller hvad du lyster, når du får dit næste barn. Men det dur ikke for mig.

Min næste fødselsdag er i februar 2013. Her fylder jeg 37. Samme måned fylder min mand 44. Vores søn er tæt på fire nu.

Vi ønsker et barn mere. Men … Jeg kan godt mærke, at tiden er ved at rinde ud. Derfor har jeg taget en beslutning. Hvis jeg er i bedre form, når jeg vender retur fra Gråsten Gigthospital, forsøger vi igen i efteråret med en omgang IUI. Er jeg i lige så dårlig forfatning som nu, stopper jeg. Det hænger på mine skuldre. Det er mig, der tager beslutningen – også selv om den indbefatter andre end mig. Den aftale er for længst indgået her. Altså selvfølgelig har min mand også en holdning. Men han gør i det her tilfælde, som jeg ønsker.

I øjeblikket har jeg nogle kampe med min søn. Han prøver mig af. Overtræder grænser og opfører sig helt igennem dumt. Hans sprog er så veludviklet, at han gerne indgår i en diskussion med mig. Hold nu fast jeg skal tælle til 10 mange gange. Lidt for ofte er jeg bare afmægtig og kommer til at råbe. Hader når det sker. Har i en periode besluttet, at nu vil jeg IKKE råbe. Det er faktisk gået over al forventning. MEN … jeg bliver simpelt hen så træt, når han tester grænserne, og jeg ikke formår at stå fast. Fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere det.

Når vi er ude – som forleden hvor vi var inde i en butik med et par venner – løber han rundt og frygter intet. Eventyrlysten er han. Jeg irettesætter og beder ham gå stille og roligt rundt sammen med mig. Det gør han i et par sekunder. Så er han væk igen. Løber skrigende rundt – glad men irriterende. Den anden dag var vi som sagt af sted med nogle venner. Og om min veninde ikke kunne holde min søn ud – eller om hun bare så afmægtigheden i mine øjne, ved jeg ikke. Men hun tog fat i ham og talte bestemt. Det virkede.
Da jeg forsøgte det samme, virkede det ikke.

Hmn … det er på de tidspunkter, at jeg hader min gigt, for jeg kan ikke bare løfte ham op og trække ham ud af butikken.

Når det er sagt, så blev jeg faktisk vildt irriteret over, at min veninde blandede sig. Sig mig lige en gang, tror du ikke, at jeg kan klare det selv …

Jeg sagde det ikke til hende. Måske fornemmede hun det. For hun sagde senere på dagen til mig, at hun selv har prøvet at være fysisk udfordret og ved, hvordan det er, når man ikke kan det, man vil – altså her løfte ham op og gå ud.

Nå … men når det er sagt, så er Albert jo lige så charmerende, som han er fræk. Min moster sagde i dag, at hun huskede, at jeg var nøjagtig lige dan, da jeg var barn. Det er det der med æblet og stammen …

Min mand er i øjeblikket med Team Rynkeby, så jeg er alene med Albert i ni dage. En udfordring. Men også hyggeligt. I går var vi på tur. Og her i dag er han taget med mine forældre hjem, så kan jeg få ro til at arbejde lidt (ja, jeg er ikke klar til ferie endnu). I morgen aften henter jeg ham igen; det glæder jeg mig til. Men ind til dag vil jeg bare nyde, at det kun er hunden Sally, der gør mig selskab. Enetid. Det er jeg vild med. Og jeg har for lidt af det i en hektisk hverdag. Men lige nu er tiden min egen.

Tid – nogen gange er der ikke tid nok. Andre gange har vi for meget tid.

Men lige nu er tiden min egen. Lige nu.

En tanke om "Om tid"

  1. Ja, tid er noget underligt noget. Det er så barskt at der er så mange sten på vejen, der skal flyttes før det barn bliver en realitet. Du kæmper så mod sygdom oveni. Der er da ikke noget at sige til at du synes det er hårdt en gang imellem. Og 3-4 årige der tester, gør ikke tingene lettere. Hvis jeg er nede og har det skidt, enten fysisk eller Asbjørn kan mærke jeg er sårbar, så skruer han op for ufordringer og for “se mig, mor” og testningen af grænserne. Og det er bare ikke nemt, hvornår man skal “opgive kampen” og hvornår man skal holde fast. Ofte er grænserne jo utroligt flydende. Selvom han er en mundfuld, så lyder han herlig! Og skønt at han indtager verden på den der frygtløse måde!

    Åh, jeg håber sådan i ender med en lillebrøster en dag – det har i sgu fortjent!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *