Når søvn er en by i Rusland

Det er SÅ nemt at have en baby.

Det har jeg hørt mig selv sige et utal af gange, når talen blandt venner og veninder er faldet på forældreskabets udfordringer. Og jeg har seriøst ment det. For Albert var, som jeg husker det, en nem, glad og tilpas baby. Om det er derfor, jeg er blevet taget med bukserne nede og frustrationerne hængende ud af halsen, ved jeg ikke. I hvert fald har jeg nu en fire uger gammel baby, som har svært ved at overgive sig til søvnen. Særligt om dagen. Han sover i korte, korte intervaller. Jeg når knapt selv at lægge mig eller komme på toilettet eller børste tænder, før han igen er vågen.

Om natten går det for det meste fint. Altså på nær lige eksempelvis i nat, hvor jeg virkelig kunne have brugt en voksen til at tage over. Lille G var vågen fra kl. 23 til klokken tæt på 4 – det eneste han ville var at spise, spise og spise. Sove? Næh nej tak. Og det på trods af tydelige tegn på søvnmangel.

Vi har haft aftener, hvor han har grædt utrøsteligt, og der er ingen tvivl i mit sind – han græder, fordi han er over-træt. Han har seriøst dage, hvor han fra kl. 9-24 max. har sovet tre timer.

Lige nu sover han trygt i sin barnevogn. Det er en succes. Første lur i dag var på ca. en time. Denne anden lur har ind til nu varet 1½ time. Og klokken er 15. Så der er håb for, at der kommer mere søvn på kontoen i dag. Det vil gøre ham godt. Og mig … For jeg er tyndslidt af alt for lidt søvn.

Sundhedsplejersken har forklaret, at vi skal understøtte ham i at sove videre – fordi han åbenbart er den type baby, som nemt kommer ud af den dybe søvn. Men jeg må tilstå, at når jeg har vadet 4-5 kilometer med barnevognen, ikke har fået ordentligt mad og mangler søvn, så er det svært at overskue lige at trille en ny tur med vognen i håbet om, at det er det, der skal til.

Bort set fra den manglende søvn, så er Gabriel en skøn baby, som faktisk ikke græder meget – som er mere og mere opmærksom på sine omgivelser og basker rundt med arme og ben fuldstændig som han skal.

Jeg forsøger at undlade at stresse over den manglende søvn, men jeg må tilstå, at det ind imellem er svært. Til gengæld stresser jeg ikke længere over hans vægt. Første uge hjemme gav ikke en tilfredsstillende vægtøgning, så jeg fik at vide, at jeg skulle supplere ham med modermælkserstatning på flaske. Det har jeg gjort to gange dagligt – ca. 60 ml pr gang og enkelte gange 90 ml. I går blev han vejet, og nu havde han sørme snuppet 400 gram ekstra på sidebenene, så det bekræftede mig i, at min mælk til ham nu ikke er så ringe endda – og at jeg måske nok kan skrue lidt ned for erstatningen igen. Sundhedsplejersken var helt enig. Så nu ser vi det an i de næste 14 dage, før næste vejning. Jeg fik det skubbet en uge, for jeg har ganske enkelt eksamensstress over de vejninger hver uge – og når nu det ikke er strengt nødvendigt længere, så er jeg gerne fri.

Anyway – i dag 4 uger. 55,5 cm lang og en vægt på 4.150 gram. Skøn og fin baby.

En tanke om "Når søvn er en by i Rusland"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *