Morgenmad

Morgenmad

Hver eneste morgen møder jeg min vægts lysende, alt for høje tal. Hver eneste morgen beslutter jeg mig for, at det er i dag, at jeg skipper alle kulhydrater og intensivere indtaget af proteiner, fibre og alt mulig andet godt. Således også i dag.

I aftes bagte jeg det lækreste hvedebrød på  min nye røremaskine (tak for julegave, mor & far). Men nu står det på bordet til fri afbenyttelse for de andre. Jeg må ikke spise det. Siger de. Siger jeg. Det hvide brød, kulhydraterne er min fjende. Min krop har gennem mange år været udsat for det ene svigt efter det andet; jeg har ikke passet godt på mig selv. Levet lidt for stærkt, spist forkert, drukket forkert, rørt mig for lidt og røget for meget. Røgen er jeg kvit (ja, nu indrømmer jeg det offentligt. Jeg har været ryger!). Heldigvis. Jeg får også rørt mig mere i dag, end jeg gjorde tidligere. Men det er ikke nok. Min mad er på overfladen sund. På overfladen. Min krop har takket mig for min omsorgssvigt ved at overdænge mig med PCO og Morbus Bechterews. Halleluja! Tak for lort. Ja, jeg forstår sgu godt, at min krop har sagt fra og gjort modstand. Det har jeg gjort hele mit liv. Hvad fik jeg ud af det?

Min søn har jeg fået med hjælp fra kittelklædte læger – og nu prøver nogle nye af slagsen at hjælpe mig med at gøre Albert til storebror. Hr. Morbus Bechterews er en historie for sig selv. Orker ikke at beskæftige mig med ham i dag. Lige nu er mit fokus på de forhadte kulhydrater. Jeg ved det jo godt. Ud med stivelse og sukker. Ind med fibre og proteiner. Forbud fungerer dårligt for mig. Hvis jeg bare kunne trykke på en knap og omprogrammere min hjerne. Få programmet til at forstå, at alt det bløde, hvide og søde er en forræderisk følelses-slukker og ikke en del af min kost.

2 tanker om "Morgenmad"

  1. Det skal nok komme… men det tager tid.

    Har det forløbne år smidt 20 kg (mangler stadig otte til normalvægt, men er lettere end jeg har været i årevis)

    Jeg har ikke totalt undgået kulhydrater, men jeg har luget kraftigt ud. Spiser efterhånden kun hvidt brød ved særlige lejligheder.. og jo længere tid der går, jo mindre savner jeg det. Et stykke ristet rugbrød med honning eller mager ost smager faktisk mindst lige så godt som et stykke franskbrød eller en bolle.. og maven har det langt bedre bagefter..
    og så tænker du sikkert, at det skal jeg jo sige, men jeg MENER det faktisk.

    Spiser grønt til alle måltider nu… fast morgenmad er 1 dl havregryn med blåbær, skummetmælk og en tsk. birkesød (naturligt sødemiddel fra helsekostforretninger) De ganske få gange jeg skifter den morgenmad ud med en grovbolle eller andet, så protesterer min mave… det gjorde den også her i julen hvor jeg fik langt mere fedt og sukker – og mindre frugt og grønt end jeg plejer.

    Jeg glæder mig til hverdag igen… har mere energi og overskud når jeg spiser sundt… men det tager noget tid at vænne kroppen til det… der går noget tid før man stopper med at hungre efter sukkeret – i det hvide brød, i slik, pasta og lign.

    Motionen er blevet en tro følgesvend, men den har nu altid været i mit liv. Nu er den livsnødvendig til at slå stresshormonerne ned. Mindst fire gange om ugen… det er sundt for både krop og sjæl.. og små skridt har også ret. Så længe de går i den rigtige retning, så skal du nok nå det …. :o)

    • Tak, Rikke. Det er flot, at du har sagt farvel til så mange kilo, og det beviser jo meget godt, at fysisk aktivitet er godt til psykiske skavanker. Jeg hepper på dig. På alle fronter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *