Kærlighed

Nogen gange kigger jeg på min dreng længe. Intenst. Varmt. Han kan mærke det, for han sætter hovedet på skrå og smiler til mig: Søde lille mor, siger han.

Kærlighed.

Om aftenen før Albert skal sove, læser vi en bog, hører musik og hvisker godnat. Vores ritual afsluttes med ordene: I Love You. Good Night – Sleep Tight. Don’t Let the Bed Bugs Bite. Han er tre år for pokker!

Kærlighed.

På et tidspunkt vil han ikke: Rydde op, sætte sine sko i gangen, vaske sine hænder, komme ned til aftensmaden eller noget helt femte. Stædig som et æsel står han fast. Er han rigtig drilsk, rækker han tunge med ordene: Du er bare dum, Mor.

Kærlighed.

Min kærlighed kan han ikke rokke på. Jeg elsker den dreng højere end noget andet menneske. Men han er nok også det menneske, som kan fylde mig allermest med afmagt og frustration. Vores sind ligner hinanden. Det er voldsomt provokerende at få et spejl holdt op foran sig. På godt og ondt.

Kærlighed.

Når jeg sidder der og sniger mig til at kigge på min søn, forstår jeg ikke, hvordan det er muligt at elske to børn så højt. Kærligheden er så stor, at jeg ikke forstår det. Når han spørger mig, om jeg vil være hans storebror, smiler jeg og krydser fingre for, at han selv får muligheden for at blive nogens storebror. Han bliver en fabelagtig en af slagsen.

Kærlighed.

2 tanker om "Kærlighed"

  1. Tuuud! Hvor er det et smukt, dejligt og kærlighedsfyldt indlæg. Han er heldig, ham din søde dreng, at have sådan en dejlig mor. Og hvor hjertesmeltende sødt at han siger “søde lille mor”. Nårh, altså lille ven!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *