I dag er en god dag

Nu er du da kommet ud af huset …

Sådan sagde min mand, da vi i dag tog afsted til et eftermiddagsarrangement i A’s skole. Og han har ret. Det hele er lidt lysere nu, hvor baby G er rundet en måned. Jo vist er han stadig en tryghedssøgende baby, som har svært ved at overgive dig til søvnen, men jeg/vi er blevet bedre til at hjælpe ham på vej – og nå ja … det hjælper jo nok også, at han nu får en flaske med erstatning, så han ikke er sulten.

I dag er en god dag. Skriver jeg mens baby G sover på tredje time … og i formiddag tog han halvanden time – hvoraf jeg gik tur i de 60 minutter. Føltes så godt at få rørt kroppen og mærke svedperlerne pible frem.

I morgen bliver også en god dag. Jeg tror på det!

IMG_5629.JPG

2 tanker om "I dag er en god dag"

  1. Jeg genkender det du skriver og tænker straks hvor glemmer man hurtig de første måneder med en baby i huset. Her er søvn ikke helt til at regne med, hvis vi ser bort fra nat og morgen, jeg har valgt at være i det, for jeg har ikke orket at gøre noget ved det. Nu er Hans 4,5 måneder og er begyndt at melde sig hver anden time om natten, hvorfor jeg tænker, at han skal til at MME på flaske, for mine bryster holder ikke til den konstante optankning om natten og jeg går helt ned på minussøvn. Det skete samtidig med at jeg lå syg med seriøs opkast og ingen føde eller væske fik i en uge, og selv om jeg ammede og ammende og mælkeproduktionen egentlig synes fint, så tror jeg bare ikke det er helt nok.
    Ja og så kom det til at handle om mig, sagde hunden.
    Fedt at du kommer lidt ud 🙂

    • Ja, det føltes godt at komme ud at gå tur og være til skolearrangement – også selv om det betød minus middagslur og deraf følgende træthed resten af dagen. Men … you win some, you loose some. Jeg forsøger også at forlige mig med, at tilskud af MME er ok. Selvom jeg allerhelst ville undgå det. Men … det nytter jo ikke noget at være så pokkers principfast, når det går ud over alles trivsel.
      Jeg forstår dig fuldt ud ift. dine overvejelser om at skifte kosten ud for Hans. Jeg håber, du får lidt nattesøvn tilbage. Har du i øvrigt læst “Vidunderlige uger” om tigerspring osv.? Jeg husker, jeg læste den, da vi fik Albert. Nu har jeg downloadet app’en. Og egentligt er det dybt åndsvagt, for jeg er egentligt ikke typen til selvhjælpsbøger og “nemme forklaringer og løsninger” på familielivets udfordringer”. Men alt det sagt, så giver de der spring mening, tror jeg. Anyway – håber du får sovet i nat!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *