Hvor træt kan jeg være?

Ej men hvad er det dog, der sker. Jeg er så ualmindelig træt. Ikke bare træt som i – tag en lur og så går det over. Nej, jeg er træt ind i marv og ben. Kan lige hænge sammen til at klare de opgaver, jeg SKAL klare – og så er der udsolgt på friskhedskontoen.

Kommer ud hver dag for frisk luft er jo godt. Og jeg tænker jo også, jeg skal da bare lige i gang med alt muligt, for så bliver jeg jo top-frisk. Det ligner mig virkelig dårligt, at være så træt, at jeg ikke magter selv de mindste ting. A-menneske som jeg er, stiller jeg sjældent mit vækkeur. Men det er jeg nødt til nu. Det lærte jeg i morges, hvor jeg sov over mig og dermed gik glip af træning hos min fysioterapeut.

I dag er en stille dag arbejdsmæssigt, så jeg sidder med en kop te og forsøger at overbevise mig selv om, at næste skridt er en lang gåtur med min hund. At komme ud og mærke den frostklare luft bide i kunderne må kvikke mig op.

Jo, jo jeg ved godt, at den der træthed nok hænger sammen med sommerens operation og et stofskifte som stadig ikke helt er på plads. Men det er helt vildt i dag. Træt med træt på. Så … Chef … jeg kommer ikke på arbejde i dag – jeg er for træt.

Nogen gange er det ekstra godt at være sin egen chef …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *