Har du glemt hvor din seng er

Endnu en nat hvor Albert kommer listende ind i vores seng. Eller det vil sige i nat kaldte han faktisk først: Faaar, faaar … må jeg ikke godt komme ind til jer? Her er uhyrer …

Han lød trist og ked. Selvfølgelig fik han lov. At han overhovedet kaldte, før han kom listende ind, skyldes nok, at jeg forsøgte at forklare ham lige før sengetid, at når man er næsten fem år, så er det faktisk helt fint at sove i sin egen seng. Hele natten.

Fra han var ganske spæd, har Albert været ualmindelig god til at sove. Også på eget værelse. Men fra han fik sin store seng og selv fandt ud af at gå ud af den, har han oparbejdet en vane med at komme ind i smørhullet mellem mor og far. Men når man er en dreng på 20 kilo og vel ca. 110 cm. så fylder man altså ganske meget – når man så ovenikøbet kegler rundt og vender og drejer sig i alle retninger, så bliver pladsen i sengen virkelig trang.

Jeg drømmer om min egen seng. Hvor der selvfølgelig er plads til barn med mareridt og alt det der. Men tænk om jeg havde min egen seng – og kun skulle dele den med min mand. Nøj hvor ville det være en luksus, som kunne spice min hverdag op. For nu at være helt ærlig.

Så … kære A: Har du glemt, hvor din seng er?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *