Har du aldrig ejet et par H2O-badesandaler?

De er forsøgt gjort moderigtige i en designer-guld-farvet-udgave – de er forsøgt gjort feminine i en lyserød og hvid udgave.  Men det er den mørkeblå badesandal med det farvestrålende H2O-logo, som år efter år efterspørges i landets sportsbutikker. Her er nok tale om den sko, som har plads i flest forskellige hjem. Badesandalerne er et par provinsielel accessories, siger jeg uden antydning af nedladende tone. For sandalerne på billedet er mine. Sæson efter sæson erkender jeg, at lige præcis den blå plastik sandal er uundværlig. Om den er køn? Nej. Praktisk? Ja.

Jeg har i min venskabskreds en pige, som stammer fra det østlige Europa. Og hun har fortalt mig, at da hun kom til Danmark for at spille håndbold som helt ung pige, så iagttog hun, at alle havde H2O-badesandaler, når de ikke havde håndboldsko på. Så hendes første skridt i retning af integration tog hun selvfølgelig i et par blå badesandaler.

De kan gøre dem guldfarvede, lyserøde eller med sølvskin – det er de blå, der vinder igen og igen. I hvert fald hos en bonderøv som jeg selv …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *