Fornægtelsens time – hvordan en træstamme kan få en til at ændre kurs

Nå men en enkelt skader vel ikke …

Og her taler vi ikke om mundfulde rødvin eller et enkelt lille stykke chokolade. Nej, der er tale om store, fuldfede træstammer, som ville kunne præstere åreringe på størrelse med tekopper, hvis de blev savet over.

En enkelt skader vel ikke …

Det gør den vel heller ikke. Men når nu man (ja, her burde stå jeg, men lidt afstandstagen er nødvendigt, så man …) forsøger at undgå alt for meget sukkerhysteri, unødvendig vægtstigning og dårligt humør, så er sådan en træstamme unægtelig ikke det rigtige valg. Men fornægtelsen har indfundet sig. Og lige præcis i dag som bare har været alt for hektisk og alt for træls med træthed og hovedpine (suk … mit stofskifte er gået i back-gear, og det sætter sine spor – gad vide om jeg kan skyde skylden for træstammen på det manglende stofskifte?), var en træstamme den eneste rigtige løsning. Altså lige ind til nu hvor sukkermassen har vandret rundt i min krop og udløst en luft-alarm.

Det er vist meget godt, jeg har booket en Skype-samtale med min skønne diætist i næste uge, for ellers går det her da helt galt for mig. Træstammer – kunne de da ikke også bare lade være at smage så godt?

Nå men da jeg var ude at hamstre den store, fuldfede træstamme, købte jeg også masser af grønt, så i morgen er der en ny dag, hvor jeg kan forsøge at undgå sukkerfælden … Altså lige på nær, at der kommer gæster og der er indkøbt lækkerier, der flyder med sukker i den anledning. Gad vide, hvad der skete? Træstammen fik mig til at ændre kurs. Mig, der har været så afvendt fra sukker, at det ikke rørte mig det mindste at undgå det, er mere eller mindre fanget igen.

Jeg satser på, det ringer ud fra fornægtelsens time lige om lidt, så jeg kan tage en pause og gå ind til den time, hvor det handler om min sundhed.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *