For evigt for altid

I dag skal min bedstemor bisættes. Det er et svært farvel på trods af, at hun har haft tæt på 90 gode år med minimal sygdom – mange gode oplevelser og stor kærlighed. Men at sige farvel for evigt – for altid er svært, når man har mistet et kært menneske, som har betydet meget.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Skulle min bedstemor selv have dikteret vejret til i dag, var det solskin, hun ville have valgt. Jeg skal bære kisten sammen med min søster, fætre og kusine.

Sammen siger vi farvel – for evigt til en kvinde, som på sin egen stille facon har betydet uendeligt meget for os alle.

Dødsfaldet har givet anledning til mange svære men gode samtaler med min 4-årige søn. Han var tæt knyttet til sin oldemor. Og derfor var han også med inde for at se hende, da hun døde Kristi Himmelfartsdag. Bagefter kan man altid diskutere, om børn skal have sådanne oplevelser med sig. Men hun lå der i sengen så fin og skrøbelig. Mit indtryk er, at det var godt, han fik sagt farvel sammen med mig og min mand. Men spørgsmålene om døden, hvad der sker, når man er død, om man står op eller ligger ned – om man har hud eller bliver et skelet med det samme – om oldemor kan se os og alt der imellem, er faldet i en lind strøm. At sige farvel for evigt er svært. Både for store og små.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *