36. uge og et skøn på 3.100 gram

3.100 gram.

Så meget skønner jordemoderen, at lillebror vejer nu. Hvor vildt er det?!

I midten af maj blev han vægtscannet til 1.923 gram.

Kan han virkelig tage så meget på i vægt på så kort tid?

Den 5-årige vejede 3.930 ved fødslen og som den jordemoderstuderende, som var med ved konsultationen i går, sagde: Så vejer barn nummer to ofte mere … Jo tak da!

Min egen vægt kender jeg ikke. Er holdt op med at veje mig i takt med at jeg fik mere og mere vand i kroppen. Det giver jo ingen mening at se en stor vægtstigning, når det for en stor dels vedkommende “bare” er vand.

Men okay … lillebror lever nok godt af, at jeg selv har levet lidt godt de seneste uger. Lidt for få proteiner og lidt for mange kulhydrater i form af især frugt og bær. Varmen gør noget ved min appetit og min madlyst. Det må jeg bare erkende. Og jeg magter faktisk ikke at kæmpe meget imod det.

Jordemoderen kunne i går konstatere, hvad jeg længe har tænkt: Lillebror har sat sig fast langt nede i mit bækken. Åh bare det var et sikkert tegn på, at fødslen er oppe over. Men det er det jo desværre ikke. Jeg er ellers klar. Mentalt, i hvert fald. Og min krop gør også de indledende øvelser, tror jeg.

Om det er fordi, tiden nærmer sig, ved jeg ikke. Men jeg har lidt en trang til redebyggeri. Til at købe babytøj og småting, jeg ved, jeg får brug for hen ad vejen. Men jeg holder rimelig meget igen. For som min fornuftige mand (er mænd ikke bare sindsygt rationelle, når det kommer til baby og nødvendigheden af tøj og udstyr?) siger, så behøver jeg faktisk ikke købe mere tøj, før han er født, og vi ved, om han er til str. 56 eller 50 eller … noget helt andet. Og jeg ved jo godt med min logiske sans, han har ret. Men det kribler … For mængden af tøj til den nyfødte er virkelig ikke ret stor. Tror der er en håndfuld bodystockings, et enkelt par bukser og to par strømer foruden nogle tynde bomuldshuer. Men … så er der jo en undskyldning for at gå på shopping hen over sommeren, når fødslen er overstået, og jeg nok også selv mangler lidt fornyelse i min garderobe.

Det er stadigt meget overvældende for mig, hvor “god” jeg er til at være gravid denne gang. Min krop arbejder virkelig med mig og ikke imod mig. Det er en fornøjelse. Men min mave … den er kæmpe-stor. Som i virkelig kæmpe-stor. Symfysemålet er nu på 36 (!), og som jordemoderen spurgte: Får du ikke mange kommentarer på den mave?

gravid 35+0

Dobbelthagen er ikke blevet mindre – kan man forklare det med væske i kroppen? 😉 Billedet er taget for et par dage siden.

Og jo, det gør jeg. Men det er gået fra: Hold da fast, du er stor til Nej, hvor ser du godt ud som høj-gravid.

Det kan jeg jo så tænke lidt over … og forsøge at tro på er korrekt, når jeg vralter rundt og føler mig som en kæmpe, oppustet, stor-svedende hval, der er strandet på land ….

 

2 tanker om "36. uge og et skøn på 3.100 gram"

  1. Sikke en flot mave. Jeg blev vægt skannet med Hans en uge før fødslen og han blev skønnet til 3300 gram. Ved igangsættelsen skønnede jordemoderen ham til 3600 gram. Han vejede 3140 gram, men han har så taget revanche sidenhen 😉
    Glæder mig til han kommer 🙂

    • Ja det siger jo alt om, at vægtskøn og vægtscanninger er forbundet med en stor måle-usikkerhed. Spændende at se hvor stor han reelt er. Jeg tipper selv lige i underkanten af 4 kilo. Hvis ellers han kommer max. til termin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *